Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

kongerækken på vrangen

dragter, dramaer og danmarkshistorie med jim lyngvild

Udstillingsperiode: 4. april 2020 til 17. oktober 2020

I samarbejde med modedesigneren Jim Lyngvild har Koldinghus skabt en involverende, levende og anderledes udstilling, hvor fortidens konger og dronninger sættes i scene, som det de var; mennesker af kød og blod med følelser og drømme, styrker, svagheder og brister.

Hvordan var den gale og skizofrene konge Christian 7.s barndom? Var Frederik 3.s dronning Sophie Amalie virkelig så grim og usympatisk, som hun er blevet fremstillet i eftertiden? Og hvad ved vi i virkeligheden om kongemordet i Finnerup lade?

Dette er bare nogle af de spørgsmål du kan få svar på i udstillingen ”Kongerækken på vrangen - Dragter, dramaer og danmarkshistorie med Jim Lyngvild”.

Udstillingen tager udgangspunkt i en række portrætfotos, som Jim Lyngvild har skabt til sin seneste bog Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe II. Ved hjælp af rekonstruerede historiske dragter og smykker, giver Lyngvild fortidens konger og dronninger et nutidigt ansigt, der får dem til at fremstå levende for os i dag.

Udstillingen består af en række scenarier med danske konger og dronninger som hovedpersoner, der enten befinder sig i skelsættende historiske begivenheder, til fest på de bonede gulve eller i de private gemakker, hvor dagligdagens små og store dramaer udspiller sig.

Gæsterne vil bl.a. kunne møde Christian 4. på en af hans utallige svireture i København, men bliver også indbudt til maskebal anno 1711 på Koldinghus, hvor den 40-årige skørtejæger Frederik 4. første gang møder den purunge adelsfrøken Anna Sophie Reventlow, som han senere gifter sig med til venstre hånd, mens han stadig er gift med Dronning Louise til højre hånd.

Vi lader maskerne falde og krænger vrangen ud på nogle af de mest berømte og berygtede konger og dronninger i danmarkshistorien.

bog

Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe II af Jim Lyngvild kan købes i Slotsbutikken. Pris 400 kr.

"En fantastisk smuk og virkelig gennemført bog, som man ikke kan lade være at blive suget ind i. Det er en genistreg at bruge levende modeller og kostumerne og smykkerne fuldender det visuelle udtryk." Lektørudtalelse af Sanne Mendel.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2020

ENTRÉPRISER 2019

Voksne: 110 kr.

Studerende: 55 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Gruppepris (min. 10 pers.): 90 kr. pr. pers.

ENTRÉPRISER HØJSÆSON (4. april - 18. oktober 2020)

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Gruppepris (min 10. pers.): 100 kr. pr. pers.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

TAK TIL VORES SPONSORER