Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

LOOK, DON'T TOUCH!

Udstillingsperiode: 18. september til 22. november 2020

DESIGNSKOLEN KOLDINGS AFGANGSUDSTILLING 2020

Med coronakrisen (COVID-19) som bagtæppe præsenterer Museet på Koldinghus udstillingen "LOOK, DON’T TOUCH" med flere end 100 afgangsprojekter fra Designskolen Kolding.

Årgang 2020 på Designskolen Kolding afslutter deres uddannelse og springer ud som designere – i skyggen af en pandemi. De har færdiggjort deres afgangsprojekter på afstand af skolen, værksteder, samarbejdspartnere og hinanden og har primært været forbundet med verden gennem skærme. Det har været utrygt, begrænsende og svært – og samtidig befriende, berigende og let. For i bund og grund er det præcis her, designernes metode kommer bedst i spil: Når der er udfordringer at løse og brug for andre måder at tænke på. Når fremtiden kalder på scenarier, vi knapt kan forestille os. Når der er modstand og benspænd.

Knap 150 nyslåede bachelorer og kandidater fra Designskolen Kolding har i år taget kreative livtag med pandemien og skabt udstillingen "LOOK DON’T TOUCH", som vises på Museet på Koldinghus fra den 18. september. Udstillingen demonstrerer, hvordan flere måneders nedlukning af verden har stimuleret og inspireret de unge studerende til at finde superkræfterne frem og sætte deres kompetencer som designere i spil.

Rektor for Designskolen Kolding og professor i psykologi, Lene Tanggaard, er en af landets førende forskere i kreativitet og har bl.a. dykket ned i, hvordan det påvirker vores evne til at skabe, når vi pludselig udsættes for benspænd. Hun siger:

"Under Corona-epidemien har ikke kun de studerede skulle genopfinde sig selv. Erhvervsdrivende har måtte finde nye forretningsmetoder, undervisningen er gået online, vi holder fredagsbar med venner og kolleger over Zoom. Kort sagt: vi har været udsat for et enormt kreativt benspænd. Der er tale om et sammenbrud i radikal forstand, som på ingen måde er ønskeligt, men som også udfordrer os positivt på, hvordan vi normalt gør tingene. Krise betyder i virkeligheden vendepunkt. Og det er netop det punkt, designere tager afsæt i, når de arbejder. De ser på det, der er, og undersøger, hvordan det kan gøres bedre."

Martha von Guenthers mundbind lavet af tyl viser det smukke og humoristiske, der kan komme ud af den surrealistiske COVID-19-situation. Foto: Designskolen Kolding

Smil bag mundbind og guide til de hudsultne

I takt med at coronakrisen spidsede til blev det stadig mere magtpåliggende for modedesigner Martha von Guenther at inkludere mundbindet som en del af sin tøjkollektion. Mundbindet er lavet af tyl og skal vise det smukke og humoristiske, der også kan komme ud af den surrealistiske situation, vi alle står i.

COVID-19 har tvunget os til at tænke over, hvordan vi omgås hinanden. Det fysiske og det følelsesmæssige, individet og fællesskaberne er blevet udfordret på nye måder. Kommunikationsdesigner Eszter Marie Kristensen Szabo tegner og animerer til de hudsultne på Instagram med bl.a. en fiktiv dating-app og en sanse-guide til mennesker uden kæledyr.

Og kommunikationsdesigner Johanne Ib er dybt optaget af at gøre madoplevelser meningsfulde. For at styrke kontakt mellem mennesker har hun brugt epidemien som afsæt for arbejdet med nye madfællesskaber i en tid, hvor man er sammen hver for sig.

Et nyt online-katalog formidler alle projekter og viser talks, videoer, performances og workshops, som afholdes både i udstillingen og online. Kataloget er skabt i et samspil mellem de to bachelorstuderende Jasmin Kharamani Madsen og Louis Hørsted Kockmick, designbureauet B14 og udstillingsgruppen på Designskolen Kolding og Museet på Koldinghus.

ÅBENT tirsdag-søndag

KL. 10.00 - 17.00

sE LUKKEDAGE HER

​Dit besøg under COrona

LÆS MERE HER

Info om bil​letsalg

aktuelle ENTRÉPRISER

Voksne:​

​125 kr.

Studerende:​

65 kr.​

Gruppepris (min. 10 pers.):

100 kr. pr. pers.

Børn og unge under 18 år.

Gratis adgang​

Køb et årskort til Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

​Kontakt Koldinghus

MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Hent rutevejledning

CVR: 18119897

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk