Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Udstillinger 2020

Udstillinger på Koldinghus i 2020

11. januar - 14. juni 2020

den flyvende bøf og andre historier

​FRA MARIE-LOUISE KRISTENSENS FABULERENDE SMYKKEUNIVERS

Smykkekunstner Marie-Louise Kristensens humoristiske og fantasifulde smykker kan opleves på Koldinghus fra 11. januar 2020 i en soloudstilling.

Smykkerne er fuldt funktionsdygtige som brocher, vedhæng og ringe, men det er ikke deres konventionelle smykkekarakter og høje karat, der fascinerer og drager. Marie-Louise Kristensens smykker er også fortællinger, personligheder og tableauer i miniatureformater.

Læs mere her >

7. marts - 7. juni 2020

Strikket art déco

STRIKDESIGN AF KUNSTHÅNDVÆRKERGRUPPEN NETMASKERNE

Kunsthåndværkergruppen Netmaskerne har 20 års jubilæum i 2020, og det markeres med udstillingen ”Strikket Art Déco” på Koldinghus.

Betegnelsen art déco er fransk og er en forkortelse for ’art décoratif’, der betyder 'dekorativ kunst'. I art déco lægges der vægt på det dekorative og farverige, på mønstre og geometriske figurer og det gør denne stilart meget velegnet til strikdesign. Netmaskerne har til udstillingen på Koldinghus strikket en række nye dragter inspireret af art déco. Sammen med dragterne udstilles også et udvalg af smykker fra Koldinghus smykkesamling. 

4. april - 17. oktober 2020

Kongerækken på vrangen

DRAGTER, DRAMAER OG DANMARKSHISTORIE MED JIM LYNGVILD

Hvordan var den gale og skizofrene konge Christian 7.s barndom? Var Frederik 3.s dronning Sophie Amalie virkelig så grim og usympatisk, som hun er blevet fremstillet i eftertiden? Og hvad ved vi i virkeligheden om kongemordet i Finnerup lade?

Dette er bare nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i udstillingen ”Kongerækken på vrangen - Dragter, dramaer og danmarkshistorie med Jim Lyngvild”, der åbner 4. april 2020 på Koldinghus.

Læs mere her >

19. september - 15. november 2020

designskolen koldings afgangsudstilling

Det er altid et tilløbsstykke, når årets kuld af nyuddannede designere fra Designskolen Kolding får lov at vise deres afgangsprojekter frem for offentligheden. Det sker i samarbejde med Museet på Koldinghus, hvis historiske Ruinsal danner den smukke og kontrastfulde ramme om de nyslåede designeres projekter. Årets designere, der kommer fra kandidatuddannelserne PEOPLE, PLANET og PLAY, præsenterer deres bud på fremtidens designløsninger

1. november - 29. november 2020

kunstskolen nordhøjs årsudstilling

​Kunstuddannelsen i organisationen Nordhøj er en 3-årig uddannelse for voksne udviklingshæmmede. Uddannelsen består bl.a. af undervisning i tegning, maleri, grafik, skulptur og kunsthistorie. På årets udstilling ses et bredt udvalg af den kunst, som de studerende har skabt på uddannelsen.

Permanent udstilling

vores smykker

Statens Kunstfonds Smykkesamling på Koldinghus

​1. april 2019 overtog Koldinghus Statens Kunstfonds Smykkesamling, der består af ca. 300 smykker af høj kunstnerisk kvalitet, som Statens Kunstfond siden 1978 har indkøbt af de mest anerkendte og eksperimenterende smykkekunstnere i Danmark.

Fra 29. september 2019 vil smykkerne for første gang blive udstillet samlet på Museet på Koldinghus i udstillingen Vores Smykker. Udstillingen kommer til at rumme noget af det ypperste danske smykkekunst fra fem årtier, og bliver en enestående mulighed for at se udviklingen i nutidig dansk smykkekunst.

læs mere her >

​AFSLUTTEDE UDSTILLINGER:

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2020

ENTRÉPRISER 2019

Voksne: 110 kr.

Studerende: 55 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Gruppepris (min. 10 pers.): 90 kr. pr. pers.

ENTRÉPRISER HØJSÆSON (4. april - 18. oktober 2020)

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Gruppepris (min 10. pers.): 100 kr. pr. pers.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

TAK TIL VORES SPONSORER