Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

da dannebrog dalede fra himlen

Udstillingsperiode: 28. november 2019 - 26. januar 2020

HISTORIEN OM ET FLAG GENNEM 800 ÅR

​Dannebrog er angiveligt et af verdens ældste flag. Ifølge legenden faldt det fra himlen under slaget ved Lyndanisse på et stort dansk korstog til Estland i 1219. Flaget førte dengang den danske konges hær til sejr, og siden har det været danskernes flag.

Historien er imidlertid noget mere kompliceret. Legenden i den form, vi kender den i dag, blev først til i løbet af 1500-tallet. Dengang var Dannebrog kongens flag et korstogsbanner givet af Gud til danske kongers kamp for den sande tro. Først i 1800-tallet blev det folkets flag, og fortællingen om 1219 blev en del af den moderne nationale selvforståelse.

​Her optræder Dannebrog ikke bare som et af verdens ældste, men måske ligefrem også det smukkeste flag i verden. Udstillingen fortæller Dannebrogs historie i anledning af 800 året for flagets oprindelse, dengang det dalede fra himlen i Estland, med udgangspunkt i de to ældste kendte versioner af legenden.

De to unikke håndskrifter, der indeholder legenden om Dannebrog, har aldrig før været udstillet sammen. Du får en enestående mulighed for at se oprindelsen til det hele. Kom og få fortællingen om flaget, der dalede fra himlen, selvom det hverken var i 1219 eller ved Lyndanisse. Kom og få mere at vide!

Rytterstandart med Dannebrog fra Christian 4.s tid (efter 1627).

Foto: Krigsmuseet/Nationalmuseet

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

Museet er lukket 27. april.

ENTRÉPRISER HØJSÆSON (28. april - 3. november 2019)

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Gruppepris (min 10. pers.): 100 kr. pr. pers.

ENTRÉPRISER

Voksne: 95 kr.

Studerende: 50 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Gruppepris (min. 10 pers.): 75 kr. pr. pers.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >