Max Danger afsluttede i 2014 en masteruddannelse i Guldsmedning, Sølvsmedning, Metalværk og Smykker fra Royal College of Art i London. Han har desuden studeret på Institut for Ædelmetal i København.
"Jeg arbejder primært med skulpturelle narrative smykker/objekter. Min kollektion startede under mit research vedrørende bier og konceptet urban bee keeping. Smykkerne har siden udviklet sig i andre retninger, fra nye fortolkninger af gamle folkemyter - til nutidig videnskab, samt spekulationer om fremtiden.
Narrativerne er skulpteret, først i voks, siden støbt i ædelmetaller og derefter sat i kontekst på mine smykker/objekter.
Jeg arbejder med gamle teknikker og eksperimenterer med at bruge dem på nye måder. Senest med teknikken Kintsuki, en zen buddhistisk ideologi, der går ud på at omfavne brud i objekter i en refleksion til livet, og tilføre bruddet værdi. I objekternes tilfælde via guldstøv under reparationen.
Sjæl og personlighed i et stykke er, hvad der driver mig. Dette kombineret med omhyggelig opmærksomhed på detaljer er, hvad der gør mine smykker unikke. Jeg stræber efter det højeste niveau af detaljer og det sofistikerede. Jeg gennemsyrer min personlighed og baggrund i stykkets udtryk."
Citat: Max Danger
Se hans hjemmeside her
Max Danger fortæller her om sine værker: