Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

prinsesse maries ordenstegn

Ordenstegn og bryststjerne i emalje og metal fra 2017.​

Den 7. april 2017 blev franskfødte H.K.H. Prinsesse Marie af Danmark udnævnt til storofficer af den franske Æreslegion af ambassadør François Zimeray på vegne af Frankrigs præsident.

Ambassadøren sagde ved tildelingen:

”På fransk er ordet majestæt først og fremmest en titel. Men det er også en egenskab, en væremåde, en måde at forholde sig til verden på, som inspirerer denne følelse af værdighed.

Værdighed er det første begreb, der falder mig ind, når jeg tænker på den rolle, De har i monarkiet, den måde hvorpå De inkarnerer en families og et folks adelsmærke. Dermed gør de Dem selv til en del af tidens strøm.

(…)

Kære Prinsesse Marie, franskmænd bliver af nogle anset for at være utilnærmelige og arrogante. Dem, der nærer disse fordomme, vil formodentlig blive forbløffede over at se Republikken ære en Kongelig Højhed. Men denne højeste udmærkelse anerkender alle engagementer på betingelse af, at de er i universelle værdiers tjeneste.”

I sin tale sagde prinsesse Marie:

”Det at blive dekoreret af mit fødeland, Frankrig, i Danmark, landet, jeg har tabt mit hjerte til, er for mig både bevægende og et udtryk for agtelse og venskab. At arbejde for det ene land uden at glemme det andet er det, der motiverer mine handlinger og mit engagement for at bringe de to lande tættere på hinanden gennem kulturen, gennem uddannelse og gennem støtte til gode humanitære og sociale formål. ”

Den franske Æreslegion inspirerede mange andre europæiske ordener til at demokratisere deres uddelinger i løbet af 1800-tallet. Napoleon indstiftede Den Franske Æreslegion i 1802 efter Den Franske Revolution havde omstyrtet de gamle samfundsstrukturer og traditioner forbundet med kongemagten. Den Franske Æreslegion skulle styrke fransk nationalfølelse og belønne loyalitet over for den nye republik; derfor inddeltes fortjenstordenen også i fem grader, så et bredere udsnit af borgere kunne anerkendes af de nye magthavere.

Udlånt af H.K.H. Prinsesse Marie af Danmark

Foto: Iben Kaufmann

Tilbage til highlights >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

ENTRÉPRISER 6. MAJ - 21. OKTOBER 2018

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.


​Bliv medlem af museumsklubben og få gratis adgang året rundt >