Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

perlearmbånd med carl 14. johan

Perlearmbåndet består af tre rækker af perler og rund lås. Seks brillanter og seks smaragder, placeret skiftevis og hver omfattet af små brillantslebne diamanter.

Carl 14. Johan af Sverige, som ses på smykket, var oldefar til prinsesse Lovisa. Hun blev dronning af Danmark i 1906 og overdrog en række smykker til den danske trone, heriblandt dette arvestykke fra sit svenske hjemland, der er fra begyndelsen af 1800-tallet. Dronning Lovisa er dronning Margrethes oldemor, og Carl 14. Johan er dermed tiptiptipoldefar til dronning Margrethe.

Den svenske konge, Carl 14. Johan var ikke født ind i den svenske kongefamilie. Hans fødenavn var Jean-Baptiste Bernadotte, og han var fransk marskal under Napoleon (1769-1821). Han blev valgt som Sveriges kronprins i 1810, da man manglende en arvtager og så en dygtig strateg i den franske militærmand. Han er ophavet til den svenske kongefamilies Bernadotteslægt.

Det var samme Bernadotte, som anførte Napoleons tropper, da de i 1808 kom til Danmark i forbindelse med Napoleonskrigene, og opholdt sig på Koldinghus. Samme år blev både kejseren og flere højtstående franske militære ledere, som Danmarks allierede, dekoreret med Elefantordenen, herunder marskal Bernadotte.

I 1814 blev Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene afsluttet med Freden i Kiel. Men nu var den franske revolutionsgeneral blevet svensk konge og var dermed ikke længere Danmarks allierede, men modstander, og ved fredsforhandlingerne måtte Danmark afstå Norge til Sverige og Bernadotte.

Miniaturen er malet af J.A. Gillberg (1769-1845) efter portræt af Francois Gérard (1770-1837) fra 1840.

Udlånt af Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, H.M. Dronning Margrethe 2. af Danmark

Foto: Iben Kaufmann

TILBAGE TIL HIGHLIGHTS >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

ENTRÉPRISER

Voksne: 95 kr.

Studerende: 50 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

ENTRÉPRISER HØJSÆSON (28. april - 3. november 2019)

Voksne: 125 kr. 

Studerende: 65 kr.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

TAK TIL VORES SPONSORER