Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

kejserinde joséphines armbånd

Napoleons kejserinde, Joséphine (1763-1814), fik omkring 1806 disse to armbånd med kulørte stene. Det er såkaldte akrostikonarmbånd, hvor forbogstaverne i stenenes franske navne danner hendes børns navne: "Eugene" og "Hortense”.

Armbåndene består af guld, ædelstene og diamanter og er lavet af François-Regnault Nitot (1779-1853) i Frankrig.

Armbåndet med den grønne sten først staver til EUGÈNE (1781-1824): Emaraude (smaragd), Uniaxe (unaktie), Grenat (granat), Emaraude (smaragd), Nicolo (nicolo), Emaraude (smaragd) – og har 147 diamanter.

Armbåndet med den røde sten først staver til HORTENSE (1783-1837): Hessonite (hessonit), Opale (opal), Rubis (rubin), Turquoise (turkis), Emeraude (smaragd), Nicolo (nicolo), Saphir (safir), Emeraude (smaragd)

- og har 157 diamanter.

I 1806 adopterede Napoleon (1769-1821) kejserinde Joséphine de Beauharnais' børn fra hendes første ægteskab med Alexander de Beauharnais (1760-1794), og måske er armbåndene givet i denne forbindelse. Armbåndene er omtalt i kejserindens boopgørelse fra 1814 og blev arvet af sønnen Eugène (1781-1824), der blev hertug af Leuchtenberg, og derefter af hans døtre, kejserinde Amélie af Brasillien (1812-1873) og dronning Josefina af Sverige (1807-1876). Sidstnævntes barnebarn, prinsesse Lovisa af Sverige (1851-1926) arvede begge armbånd, og da hun blev dronning af Danmark, overdrog hun dem sammen med andre smykker til den danske trone via Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, så de for altid forbliver i Danmark.

Udlånt af Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, H.M. Dronning Margrethe 2. af Danmark

Fotograf: Iben Kaufmann​

Tilbage til highlights >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar


ENTRÉPRISER 2018

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.


​Bliv medlem af museumsklubben og få gratis adgang året rundt >