Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Hollands dronning hortenses månestensparure

Dette smykkesæt (før 1837) har været ejet af dronning Hortense (1783-1837), som var datter af kejserinde Josephines første ægteskab. I 1806 blev hun adopteret af sin stedfar, Napoleon. Hun blev ved et arrangeret ægteskab gift med Napoleons bror Louis, konge af Holland 1806-10, hvorved hun blev dronning af Holland.

Dronning Hortense menes at have brugt smykkesættet selv og siden givet det som gave til general Charles Nicolas Count d’Anthouard de Vraincourt (1773-1852), for at han kunne give det i gave til sin hustru, Marie Madelaine Alexandrine de Vraincourt. Det har været i generalens familie, indtil Napoleonmuseet, indrettet i dronning Hortenses sidste hjem, slottet Arenberg, kunne købe det tilbage i 2003.

Efter Den Franske Revolution fandt smykkerne omkring Napoleons nye kejserlige hof inspiration i antikken og de romerske kejsere, mens man veg tilbage fra rokokoens kunstfærdige stil, der knyttede sig til den styrtede kongemagt. De nye værdier, der skulle afspejle sig i kunst og smykker, var frihed, lighed, broderskab, og den klarhed i formen, som fandtes i den klassiske antiks stil, skulle understrege oplysningstidens rationelle idealer.

Den nye samfundsorden måtte have identitetsmarkører og ceremonier og dermed også smykker, der var den nye kejsermagt værdig.

Under kejser Napoleon blev det harmoniske sæt af smykker, paruren, mode i de højeste kredse, og i mindre kostbare versioner bredte moden sig også blandt et velstillet borgerskab, der blandt andet voksede frem med den industrielle revolution.

Parure bestående af et diadem (hårkam), halskæde, to armbånd, en broche (vedhæng) og et par ørenringe, alt i sterling sølv og pomponne composée (en kobberlegering, der imiterer guld eller sølv), der indfatter cabochonslebne månesten og små perler.

​Udlånt af Napoleonmuseum Thurgau

Foto: Iben Kaufmann

TILBAGE TIL HIGHLIGHTS >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

ENTRÉPRISER 6. MAJ - 21. OKTOBER 2018

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.


​Bliv medlem af museumsklubben og få gratis adgang året rundt >