Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

chatelaine og lommeur

Smykket er fra cirka 1780 og tilhører i dag regentens særarv, Det Danske Kongelige Løsørefideikommis, som blev oprettet af dronning Lovisa i 1910. Hun skriver i sin liste at smykket er en "Gave til Landgreve Carl af Hessen". Carl af Hessen-Kassel (1744-1836) var en dansk generalfeltmarskal, der blev opdraget sammen med Christian 7. Carl giftede sig med kongens yngste søster i 1766, og deres datter giftede sig i 1790 med Frederik 6.; søn af Christian 7. og Caroline Mathilde.

Lommeur af guld og i to farver med portræt af Christian 7.. Det har en skive med en hvid emaljebund og visere med rosenslebne diamanter. På bagsiden er et miniatureportræt af Christian 7. malet af Cornelius Høyer, omkranset af perler og rosenslebne diamanter på blå emaljebund. Signeret ”Joen Joensen Ramsøe, Kiøbenhavn No 11”.

Chatelainen, som var en kæde, der hang fra bæltet, består af rosenslebne diamanter og perler, en medaljon omkranset af brillantslebne diamanter med lyst hår indlagt bag glas. På bagsiden er blomster af perler på blå bund, samt urnøgle med stene, perler og tre kvaster med orientalske perler og rosenslebne diamanter, i den midterste kvast er en ægte norsk perle.

Chatelaine med guldlommeuret er en påmindelse om den uhelbredeligt sindssyge konge, der blev gift med sin kusine, den engelske Caroline Mathilde. De havde et ulykkeligt ægteskab. Dronningen forelskede sig og fik en datter med kongens livslæge, Johann Friedrich Struensee (1737-1772), der reelt regerede Danmark fra 1770, hvor han gennemførte en række reformer motiveret af sine radikale oplysningsidealer. I 1772 blev Struensee afsat og henrettet, mens Caroline Mathilde blev landsforvist.

Udlånt af Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, H.M. Dronning Margrethe 2. af Danmark

Foto: Iben Kaufmann

tilbage til highlights >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

ENTRÉPRISER 6. MAJ - 21. OKTOBER 2018

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.


​Bliv medlem af museumsklubben og få gratis adgang året rundt >