Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

broche fra de solgte franske kronjuveler

Lavet af guld, sølv og diamanter

Efter næsten 100 års kaotiske magtskifter efter Den Franske Revolution besluttede Den Tredje Republik i 1886 at sælge de franske kronjuveler. Logikken var, at med den gamle kongelige magts symboler ude af syne, kunne der blive plads til fremtidens. Et medlem af Nationalforsamlingen skulle have argumenteret for salget med frasen: ”Uden en krone, intet behov for en konge”.

En tredjedel af de franske kronjuveler blev solgt til Tiffany & Co, der solgte dem videre og derigennem konsoliderede sig som den førende leverandør af smykker og diamanter i USA. Tiffany & Co. omdannede de store kejserlige smykkesæt til mindre brocher og ørenringe og videresolgte dem til nyrige industrimagnater, der kunne fejre deres selvskabte succes med nyfortolkede symboler på fortidens nedarvede magt.

Denne broche er dannet af dele fra kejserinde Eugénies (1826-1920) ribsblads-parure. Hun var hustru til Napoleon 3. (1808-1873) og bar blandt andet det oprindelige smykkesæt til Verdensudstillingen i 1855 i Paris.

Tiffany & Co købte dele af ribsblads-paruret ved auktionen i 1887 og dannede heraf blandt andet denne broche, som blev videresolgt til den amerikanske industrimagnat John Pierpont Morgan (1837-1913). Han gav smykket til Sarah Egleston Lanier (1836-1926), hustru til hans forretningspartner, Charles Lanier (1836-1926), med denne hilsen: “with Mr. J. Pierpont Morgan’s love and a Merry Christmas … a souvenir of Marie Antoinette. ”

Morgan brugte derved smykket som symbol på sin egen magt og rigdom ved at give det i gave.

Udlånt af Tiffany & Co.

Foto: Curtesy of tiffany & Co. Archives

Tilbage til highlights >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

ENTRÉPRISER 6. MAJ - 21. OKTOBER 2018

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.


​Bliv medlem af museumsklubben og få gratis adgang året rundt >