Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

brillant med miniature af dronning juliane marie

Guldringen er fra cirka 1770 med to malede miniatureportrætter. Den synlige miniature er et portræt af dronning Juliane Marie omgivet af 100 brillantslebne diamanter, herover en krone af diamanter. Bag en lukket kapsel på undersiden af ringen findes en anden miniature af Kong Frederik 5. Miniaturer af W.A. Müller.

Juliane Marie var Frederik 5.s anden hustru efter hans første hustrus død.  Derfor blev hans søn af første ægteskab, Christian 7., konge efter Frederik 5. Dette på trods af at Christian 7. allerede på dette tidspunkt var mentalt ustabil. Som enkedronning deltog Juliane Marie i kuppet, der afsatte og henrettede Struensee og forviste Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, i 1772. I en tid herefter havde Juliane Marie stor politisk indflydelse, indtil Christian 7. og Caroline Mathildes søn, Frederik 6., sikrede sig magten som 16-årig ved et statskup. Herefter var nye love først gyldige, når de havde både kongens og kronprinsens underskrift.

Ringen tilhører i dag Det Danske Kongehus' Løsørefideikommis, den danske regents særarv, som blev oprettet af dronning Lovisa i 1910. Hun havde arvet ringen fra sin svigermor, dronning Louise, som var den første danske glücksburgske dronning. Hun bragte ringen med sig tilbage ind i den danske kongefamilie fra sin mor, landgrevinde Charlotte af Hessen (1789-1864), som var datter af Juliane Marie og Frederik 5.s søn, arveprins Frederik (1753-1805).

Udlånt af Det Danske Kongehus' Løsørefideikommis, H.M. Dronning Margrethe 2. af Danmark

Foto: Iben Kaufmann

Tilbage til highlights >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

ENTRÉPRISER

Voksne: 95 kr.

Studerende: 50 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >