Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Soloudstilling med den finske kunstner og guldsmed Mari Keto på Koldinghus

Periode: 23. november 2017 – 2. april 2018
​Pressemeddelelse

Super/Natural. Mari Keto

Udstillingsperiode: 23. november 2017 – 2. april 2018​

Mari Keto omdanner Koldinghus’ ruinsal til en stor sammenhængende installation, hvor besøgende kan træde dybt ind i et glitrende og absurd natursceneri. Med materialer som ædle metaller, sommerfugle, videofilm, kragefjer, akryldiamanter og en udstoppet elg reflekterer den finske guldsmed og kunstner over konsekvenserne af menneskets rovdrift på naturen.

Natur og fantasi mødes i Mari Ketos soloudstilling. Hun inviterer de besøgende ind i et magisk landskab, hvor skønhed lokker øjet, men ved nærmere observation kommer de ubehagelige sandheder til syne. Mari Keto indpakker det groteske i vores brug og smid væk-kultur i et forførende eventyrland.

”Den natur, som Mari Keto iscenesætter i sin kunst, er både forførende og foruroligende; den er vokset ud af Ketos egne barndomsoplevelser i den finske natur og hendes refleksioner over det dominerende natursyn i storbyen, hvor hun bor i dag. I både sine små døde sølvengle, artsforvirrede bronzeblomster og i de store installationer, som den hvilende elg, der er blevet indtaget af en myldrende ministorby, trækker Keto på en række inspirationskilder. Værkerne bærer spor af både Ketos egen personlige erfaringsverden, naturvidenskabelige og filosofiske refleksioner over vores indtræden i det antropocæne - den geologiske epoke, som kendetegnes af menneskets påvirkning af kloden - såvel som popkultur. Resultatet bliver værker med mange lag, hvor skarp realisme forenes med humor og naturromantik. ”, siger udstillingskurator på Koldinghus, Anni Nørskov Mørch.

Mari Keto er født i Finland i 1975 og bor og arbejder i dag i København. Hun iscenesætter guldsmedehåndværket i kunstinstallationer og kombinerer klassiske guldsmedeteknikker med laser cutting, 3D print og elektrokemiske processer. Mari Keto blev uddannet fra Institut for Ædelmetal, KEA, i 2008 og har også en uddannelse som art blacksmith fra Pirkanmaa Vocational Institute i Finland.

​KONTAKT

Kommunikationschef Nanna Ebert

Mail: ne@koldinghus.dk

Mobil: 51 33 66 44

Udstillingskurator Anni Nørskov Mørch
​Mail: anmo@koldinghus.dk

Mobil: 21 25 34 67

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.