Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

P.J. GØHLMANN 1809-1884

Peter Jørgen Gøhlmann var en af de betydeligste erhvervsdrivende i Kolding i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev i 1809 som søn af en slesvig-holstensk sindet garver. Som 22-årig fik P.J. Gøhlmann i 1831 borgerskab i Kolding som garver. Han etablerede garveri i Låsbygade, hvor han byggede en efter tidens forhold stor og smuk gård Låsbygade 14, hvor siden bl.a. ”Casino” og senest Kolding Byferie har til huse.

Som erhvervsmand var Gøhlmann blandt de mest foretagsomme. Mellem Langelinie og Borgergade drev han teglværk og på Kolding Havn kalkbrænderi. Som bygherre opførte han hovedparten af husene på østsiden af Langelinie og de fleste af husene på den nordlige side af Blæsbjerggade. Han drev desuden saltkogeri, cindersbrænderi og mølle, den såkaldte Gøhlmanns Mølle på Gøhlmannsvej, der var indrettet til både vind- og dampkraft. Han drev også et par landejendomme i Ejstrup og forsøgte sig som skibsreder. Omkring 1880 flyttede han ned på havnen i den ejendom, der siden blev kendt som ”Skandinavien”, i dag Restaurant Admiralen.

Hans familiebaggrund og måske også hans egne sympatier var egnet til at skabe mishag i en tid med stærke nationale modsætninger mellem dansk og tysk.

Ukendt:

Garver og mølleejer P.J. Gøhlmann (1809-1884) og hustru. Ca. 1831(?)

Olie på zink

Ukendt proveniens

MKH 9935 og 9936

Hovedvandsæg. Ca. 1800

På ryggen indprikket: NFS

Sølv, delvis forgyldt, hvide flusser

Længde: 9 cm.

Købt 1943. Skal have tilhørt Gøhlmann-familien

MKH 12672

Fiskeformet æg med forgyldte gæller og finner. To hvide flusser i øjnene. Munden kan åbnes. Svampegemme i hoved.

Hovedvandsæg

​Et hovedvandsæg er en lille beholder med en svamp, som var beregnet til at fugtes med et vellugtende eller stærkt duftende stof. I den sene periode var indholdet dog ofte salmiakspiritus.

Hovedvandsæg anvendtes som kærestegaver fra slutningen af 1600-årene til sidste halvdel af 1800-årene. Stilmæssigt udviser hovedvandsæggene stor konservatisme; typerne lever meget længe og samtidig med nyere typer.

Hovedvandsæg er oftest fremstillet i sølv, men også andre materialer er anvendt. For at modstå lugtstoffet blev sølvæggene lueforgyldt indvendig. Mange hovedvandsæg var tillige forsynet med et lille balsamgemme eller desmerdåse i bunden. Heri opbevaredes særligt kostbare lugtstoffer som ambra eller moskus (også kaldet desmer).

Hovedvandsæg var nødvendige på grund af stank. Det var en periode, hvor kvinderne var stærkt indsnørede med korsetter, hvor den personlige hygiejne var ikke-eksisterende, hvor åbne latriner var hyppige i velstillede huse, og hvor alle slags affald, herunder døde dyr og eskrementer, lå henkastet på gader og stræder. Samtidig en periode, hvor begravelser endnu fandt sted inde i kirkerne, hvorfor der ofte var en stærk lugt af lig i kirkerummet. Når man af den ene eller anden grund var ved at besvime, var det nyttigt at lugte til hovedvandsæggets indhold.

Garver og mølleejer P.J. Gøhlmann

Fotografi ca. 1880

MKH 13007

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.