TANDLÆGE A.M.G. FRIIS (1847-1924)

Af Poul Dedenroth-Schou, museumsdirektør

​

Den 19. februar 1890 samledes syv af Koldings førende borgere hos tandlæge A.M.G. Friis i dennes villa på Fredericiavej, nu Fynsvej. Foruden værten var til stede: borgmester C.P.G. Schjørring, kæmner I.O. Brandorff, rektor Sigurd Müller, skoleinspektør Th. Siersted, arkitekt H. Wandall og købmand C.E. Varming. Over kaffen, der uden tvivl var ledsaget af cognac og cigarer, stiftede de syv mænd Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn, der skulle have til formål at oprette og drive et museum i Kolding. Det var Brandorffs idé at indrette museet i slotsruinen, men det var Friis' lobbyvirksomhed hos kultusministeren i København, der sikrede tilladelsen. Dette museum hedder i dag Museet på Koldinghus, og det lærde selskab lever videre under navnet Koldinghusmuseets Venner.

​

​Koldinghusmuseets bestyrelse samlet i lokalet i nordfløjen 1893. Friis sidder i billedets midte, yderst til højre I.O. Brandorff med piben

Kolding havde da allerede to museer. 

A.M.G. Friis var født i Hylke sogn ved Skanderborg 1847. Han blev student fra Århus Latinskole og tog tandlægeeksamen i 1869. Han nedsatte sig som praktiserende tandlæge i Kolding 1872, og startede senere som en af de første i landet skoletandklinik her i byen. Han kom tidligt - gennem kulturhistorikeren professor R. Mejborg, der tegnede Friis' villa på Fredericiavej af genbrugsmaterialer fra Grønninghoved, i forbindelse med den geniale svenske museumsmand

​

AMG Friis villa på Fredericia Landevej, i dag Fynsvej. Tegnet af R. Mejborg med genbrugsmaterialer fra et bindingsværkshus i Grønninghoved

Arthur Hazelius, der skabte Nordiska Museet og Skansen i Stockholm, og samlede ind til dette fællesnordiske projekt. Men snart gik det op for Friis, at man ikke skulle sende den danske kulturhistorie ud af landet, men derimod beholde den hjemme til gavn for den danske befolkning.

Nationalmuseet syntes ikke, at det var nødvendigt med et museum i Kolding; man kunne benytte museerne i de gamle stiftsbyer Århus og Ribe. Men det var ikke godt nok for de syv gode mænd i Kolding. Friis tog som nævnt til kultusministeren i København og vendte hjem med godkendelse af, at benytte det da eneste lukkede rum i slotsruinen til det nye museums samling, nemlig kælderen under kirkesalen. Derfra bredte museet sig efterhånden ud over større og større dele af slottet, ikke mindst takket være Friis' udholdenhed og stædighed. I 1898 tog Friis initiativ til oprettelse af en særlig afdeling for de slesvigske krige, hvortil det lykkedes at på overdraget oberst Vaupells store samling. Og det skyldtes ikke mindst Friis, at da Det kongelige Bibliotek i København flyttede fra Rigsdagsgården til Kristians Brygge, fik museet overladt inventar fra flere gamle bogsale, hvoraf skabtes Bibliotekssalen på Koldinghus.​

​

Grundlæggende uenighed om museets rette kurs mellem Friis og Brandorff førte til sprængning af bestyrelsen i 1902. Brandorff forlod bestyrelsen og indtrådte først igen 1930 som æresmedlem. Brandorff var mest interesseret i den nære historie og arkæologien, medens horisonten for Friis var langt fjernere; han accepterede praktisk taget ingen grænser, hverken emnemæssigt eller tidsmæssigt, for museets indsamling. Hovedinteressen for museet blev derfor i mange år krigsmindesamlingen og de kunstindustrielle samlinger.

Udover Museet på Koldinghus, hvis formand han var fra 1909 til 1924, var Friis som anført stifter og bestyrelsesmedlem af Kolding Kunstforening, men også på andre områder gjorde han sig gældende i byens foreningsliv. Han var medlem af Kolding Turistforening i næsten 25 år, og medlem og formand for Kolding Dramatiske Selskab 1889-99. Udenfor Kolding var han i en årrække medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse og af dansk Historisk Fællesforenings bestyrelse.

​

Koldinghusmuseets bestyrelse hædrede i 1924 Friis med en bronzebuste udført af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Den står i dag i østfløjen lige ved indgangen. Granitsoklen under busten bærer indskriften: ”At skabe dette museum blev hans livsgerning”. Den 5. november samme år samme år døde han i en alder af 77 år.

Anne Marie Carl-Nielsen: Buste af A.M.G. Friis. 1924