Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

flettet ring fra spansk soldat

Museet på Koldinghus fik i 2008 denne lille ring med navnet Maren Christine, som var giverens tipoldemor. Maren Christine skulle ifølge familietraditionen være blevet forelsket i en af de spanske soldater, som opholdt sig i Kolding og på Koldinghus i 1808. Hos hendes efterkommere genfortalte man gennem generationer, at Maren Christine og den spanske soldat ikke måtte få hinanden, og som et minde fik hun denne ring. Soldaten skulle have flettet ringen omkring et halmstrå med hvide hestehår og tråde fra sin røde uniformsjakke samt guldtråde fra skulder-epauletterne.

Napoleons spanske tropper opholdt sig kun i Kolding i en kort periode, men deres ophold satte et uforglemmeligt mærke – ikke kun i Maren Christines historie, men også på slottet, der brændte og styrtede halvt sammen natten mellem den 29. og 30. marts 1808. De frysende spanske vagter på slottet fyrede så kraftigt op i kakkelovnen, at ilden bredte sig, og da Kolding bys brandvagter ikke var til stede, da det gjaldt, brændte slottet ned til en sodsværtet ruin.

Smykkemindet fra den spanske soldat blev overdraget til Museet på Koldinghus på 200-året for soldaternes ophold og for den skæbnesvangre brand.

​Fotograf: Iben Kaufmann​

Tilbage til highlights >

ÅBENT ALLE DAGE

KL. 10.00 - 17.00

støt koldinghus

Læs mere her om, hvordan du kan støtte Koldinghus med 200 kroner

aktuelle ENTRÉPRISER

Voksne:​

​62,50 kr. Læs mere her >>

Studerende:​

32,50 kr.​

Gruppepris (min. 10 pers.):

62,50 kr. pr. pers.

Børn og unge under 18 år.

Gratis adgang​

Køb et årskort til Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

​Kontakt Koldinghus

MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Hent rutevejledning

CVR: 18119897

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk