Tulga Beyerle er direktør for Kunstgewerbemuseum Dresden, kurator og forfatter, medstifter af og direktør for Vienna Design Week 2007-13. Hun peger på papirklemmen som genialt design.
Papirklemmen, opfundet i 1910 af Louis E. Baltzley, Washington D.C. og patenteret i 1915
Begrundelse
“Jeg så dem første gang i forbindelse med et længere ophold i Storbritannien. Jeg havde aldrig set dem i Østrig. Siden dengang har jeg altid sørget for at have dem i mit hjem i forskellige størrelser.
I starten brugte jeg dem til at samle stykker af papir. Men en dag anskaffede jeg mig en spændende lampe, hvor man kunne justere højden ved hjælp af et metalrør, som ledningen gik igennem. Ved at ændre på rørets position var det meningen, at man skulle kunne justere højden, men det virkede ikke. Jeg prøvede at finde på en løsning, så lampen ikke ville bevæge sig og fandt pludselig på at bruge papirclipsen. Sådan! Problemet var løst.
Senere fandt jeg ud af, at man på internettet kan finde “54 anvendelsesmuligheder for papirclips som vil ændre dit liv”."