Atter i år åbner Koldinghus udstillingsrækken med at vise sidste års nyerhvervelser – en blanding af gaver, jordfund og sidst men ikke mindst indkøb. Udstillingen giver små glimt af Koldings og omegns historie samt et indblik i museets øvrige daglige arbejde på samlingsfronten.
Nyindkøbt sølv
Museet er meget glad og stolt over, at det via støtte fra Ny Carlsbergfondet, Lisbeth Petersen Fond, Jubilæumsfonden 12-8-1973 samt Mads Clausen Fond er lykkedes at forøge samlingen af moderne sølv med 5 væsentlige arbejder fra Georg Jensen, Allan Sharff og Per Sax Møller. I udstillingen kan man også se sølvpokaler fra Kolding Sejlklub og et smykke med en stort poleret ravsten indfattet i sølv fremstillet af Holger Kyster, der i begyndelsen af sidste århundrede var byens førende sølvsmed. Nyerhvervelse viser, at han ikke bare arbejdede med Danmarks fremmende formgivere, såsom Bindesbøll og Hammershøi, men at han også fremstillede klassiske smykker i tidens smag og "brugssølv" i en god kvalitet til fx sportspokaler. En mokkakande designet af Georg Jensen i 1915, men ud fra stemplet produceret efter 1945, peger frem mod efterårets store særudstillingssatsning, nemlig Georg Jensen udstillingen som åbner i september 2015.
Erhvervslivet i Kolding
I udstillingen vises genstande fra to virksomheder, nemlig reklameartikler fra den nu nedlagte børstefabrik Dan og DDMM, De danske Mejeriers Maskinfabrik.
Fra DDMM udstiller vi en lille ¼ l mælkekarton, der er det eneste tilbageblevne af en produktudvikling af en maskine, der kunne fremstille steril emballage til mælk i 1960’erne. Fire personer arbejdede i over 5 år på at lave maskinen, og da den så endelig blev færdigudviklet i 1966 droppede man ideen, fordi tiden var løbet fra aluminiumsemballage. Kartonen fortæller historien om, hvor kompliceret produktudvikling kan være og hvor svært det kan være at ramme netop det rigtige. DDMM havde jo tidligere haft stor succes med udvikling af mejeriudstyr og bl.a. solgt keglekærnen over hele verden.
Erhvervsforeningslivet er også repræsenteret i form af et lille broderi fra foreningen DHK, Dansk Håndværks Kvinder. En organisation der fra midten af 1960’erne organiserede medarbejdende mesterhustruer og arbejdede for at sikre dem rettigheder som fx sygedagpenge og barsel. Foreningen havde en nu nedlagt afdeling i Kolding og i forbindelse med indsamling via Kolding Stadsarkiv, er det lille broderi havnet på museum og giver os en mulighed for at fortælle om foreningens eksistens.
Danefæ og ikke-danefæ
I det forløbne år har museet modtaget tre genstande fra Nationalmuseet, der har vurderet, om de kunne udfylde kriterierne for at blive kaldt danefæ. Vi har valgt at vise dem alle tre, for at fortælle lidt om proceduren for danefæ. De første to genstande, en bronze dup og et fragment af en spore er fundet ved detektorsøgning, en meget populær fritidsinteresse for mange i disse år. - De er ikke danefæ. Det er til gengæld en lille bronzeøkse, der dateres til ældre bronzealder, dvs., at den er ca. 4000 år gammel. Den blev fundet for mange år siden men blev først afleveret i 2011 af finderens datter Tove Schwarz. Alligevel er der tale om danefæ, og Nationalmuseet har deponeret den på Koldinghus, så vi nu har mulighed for t bruge den i udstilling og i forskningsøjemed. Det sidste er faktisk sket i år for museets øvrige bronzealder-jordfund, da en tysk forsker, Anja Schaffernicht, har gennemgået alle museets økser, rageknive mm, og de indgår nu i hendes forskningsprojekt om kortlægning af tilsvarende fund fra hele Jylland.
Utallige gengivelser af Koldinghus gennem årene
Næsten hvert år har Nyerhvervelser indeholdt gengivelser af Koldinghus, der ikke tidligere har været præsenteret i samlingen, og i år er ingen undtagelse: nemlig tre mindre tryk fra 1800-tallet med Koldinghus som romantisk ruin, alle gaver fra det nu nedlagte Solar-afdeling i Kolding. Desuden kan man se en radering fra begyndelsen af sidste århundrede af Kysters gård med Kæmpetårnet i baggrunden. Billedet er udført efter en tegning af Peter Holm, Mange andre har brugt samme motiv, der var populært og kendt også udenfor Koldings grænser. Da raderinger lå i et prisleje, som tiltalte mange, var det oplagte bryllups- og sølvbryllupsgaver i disse år.