Gruppeudstilling med abstrakte vævninger og malerier af den tyske maler Isabelle Dyckerhoff, den danske væver Gudrun Pagter, den tyske væver Thomas Cronenberg og den danske maler Ken Denning.
Kirkesalen på Koldinghus danner rammen, når fire forskellige kunstnere mødes: To malere og to vævere, to mænd og to kvinder, to tyskere og to danskere. Selvom de fire kunstnere ved første øjekast kan virke meget forskellige, så har de ved nærmere eftersyn mange ting til fælles: for eksempel arbejdet med rumlighed og dybde eller anvendelsen af farver og arbejdet med struktur. De fire kunstnere arbejder med forskellige teknikker og materialer, alle med henblik på at producere et ‘billede til at hænge på vægge’'
Udstillingen har fået titlen ”2+2”, da netop det tema går gennem udstillingen: to malere + to vævere, to danskere + to tyskere, to mænd + to kvinder. De fire kunstnere forsøger med udstillingen at undersøge forskelle og ligheder mellem malere og vævere og mellem malede og vævede kunstværker. De to genrer stilles overfor hinanden for at overskride formelle grænser og for at sætte de enkelte værker ind i en ny sammenhæng.
Ideen til udstillingen opstod mellem de to koldingensere, væveren Gudrun Pagter billedkunstneren Ken Denning:
”Ideen opstod, da Ken og jeg synes, det ville være rigtig fint at lave en udstilling og få nogle helt andre med – nogle, der udtrykte sig i samme materialer som os, men på en helt anden måde. Vi viser maleri – altså klassisk olie på lærred, spændt op på en blændramme, og vi viser tekstilkunst, gobelin – et billedudtryk udført i væverens diciplinerede håndværk. Hvor ses forskellen og hvor er parallellen mellem malerens og væverens billedudtryk – et malet eller et vævet sofastykke?” fortæller Gudrun Pagter.
Kunstnerne er gået sammen for at samle modsætninger og forskelle i en fælles udstilling. De udstiller malede og vævede værker i en sammenhæng for at opnå noget nyt, for at indbyde til debat og for at vise nye perspektiver. For det handler om kommunikation – både mellem værkerne, mellem kunstnerne, mellem lande, mellem køn og mellem dem, som oplever udstillingen. Det drejer sig om billedet i rummet og rummet i billedet.
I samarbejde rejser kunstnerne spørgsmål som: opstår nye synspunkter eller nye tilgange? Har kunstnerne forskellige udgangspunkter? Udtrykker vi os anderledes, om vi lever nord eller syd for den danske grænse? Eller vi taler samme sprog?
”Man skal gå til udstillingen med et åbent sind. Det interessante ligger blandt andet i, om der er en forskel på, hvordan danskere udtrykker sig i forhold til tyskere, og om vi som kunstnere udtrykker os forskelligt på baggrund af vores nationalitet, selvom vi har næsten samme aldersmæssige og kulturelle baggrund”, siger Gudrun Pagter om den dansk-tyske udstilling.