Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

nordhøj eksamensudstilling 2014

1 NOVEMBER 2014 - 30 NOVEMBER 2014

Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj holder eksamensudstilling på Koldinghus d. 31.okt.- 30.nov. 2014. Blandt de 7 studerende er der i år 5 afgangsstuderende. Det er Kunstuddannelsen første afgangshold. De 5 afgangsprojekter kan opleves på udstillingen.

Der afholdes eksamen for de 5 afgangsstuderende på Koldinghus d.31. oktober kl.12.30-14.00.

Den studerende har valgt et emne og lavet et projekt som indeholder min. én tegning, en skulptur, et grafiktryk og et maleri. Afgangsprojekterne har titlerne ”Danske skuespillere”, ”Mungo Park”, ”Eventyr”, ”One Direction” og ”Busters verden”.

Der er nedsat en bedømmelsesjury bestående af Elsebeth Gerner (rektor for Designskolen), Jes Nordby (kunstner) og Nina Udby Granlie (samlingsansvarlig på Trapholt). Juryen skal vurdere eksamensprojekterne ud fra følgende bedømmelseskriterier: a) gennemgående emne, b) kreativitet, c) æstetik og d) gennemarbejdelse. Vurderingen bygger udelukkende på produktet. Eksamensresultatet vurderes som bestået/ikke bestået.​

Ferniseringen finder sted fredag kl.14.00 d. 31. okt. på Museet Koldinghus, hvor Koldings borgmester Jørn Pedersen holder åbningstale. Til ferniseringen uddeles eksamensbeviser, uddannelsesbøger og eksamenshuer.

Om kunstuddannelsen

Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj er en 3-årig uddannelse for voksne udviklingshæmmede. Uddannelsen består af undervisning i tegning, maleri, grafik, skulptur og kunsthistorie.

På udstillingen ses et bredt udvalg af den kunst som er blevet lavet på uddannelsen siden sidste eksamensudstilling. Udover afgangsprojekterne vises malerier, grafiktryk, tegninger og skulptur heriblandt selvportrætter, stilleben, blyantstegning, flerfarvet linoleumstryk, serigrafitryk samt skulpturer.

Se mere på facebook.com/kunstuddannelsen

Årets Plakat

Årets plakat, som ses her til venstre, er tegnet af Ida Bruun, der er 2. års studerende på kunstuddannelsen og udvalgt af en komité på Koldinghus. I anledning af eksamensudstillingen har der været afholdt en plakatkonkurrence på kunstuddannelsen. Opgaven var at male et renæssanceselvportræt, hvor den enkelte studerende blev fotograferet iklædt dragter fra Koldinghus.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.