Museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou er stolt over, at Koldinghus
som det eneste sted i Danmark viser ”Silver of the Stars”:
- Udstillingen er et must for alle, som er interesseret i sølv på et højt internationalt niveau. At Museet på Koldinghus er blandt
udstillingsstederne er blot en understregning af museets position og gode internationale netværk, når det kommer til sølv. Udstillingen er skabt for at gøre sølvsmedens håndværk mere relevant og interessant for en moderne verden. Og det er efter min mening lykkedes.
Værkerne i udstillingen viser internationalt sølv på et meget højt niveau.
Ti af Skotlands bedste sølvsmede har arbejdet sammen med de ti skotske berømtheder, og deres værker og de bagvedliggende tanker har resulteret i værker ikke blot af høj håndværksmæssig og designmæssig kvalitet, men samtidig med et stænk af den humor, som er velkendt hos angelsakserne. Her er en oplevelse for feinschmeckeren og for fantasten, siger museumsdirektøren.