Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​3. november 2012

​Christian 4. Prins, konge og bygherre på koldinghus​

​Christian 4. er den mest sagnomspundne danske monark, som har levet og regeret på Koldinghus.
En permanent udstilling fortæller historierne om Christians skolegang, hans pragtbyggeri, det fyrstelige liv - og hans storhed og fald.

Introduktion ​

Få danske konger står så stærkt i danskernes bevidsthed som Christian 4., der regerede fra 1588 til 1648. Han huskes først og fremmest for sine pragtbyggerier - og ikke mindst for sit spektakulære nederlag i Trediveårskrigen, der kostede Danmark dyrt. Med en ny permanent udstilling fortæller vi bl.a. historien om Christian 4.s mange ophold på Koldinghus

Christian 4.

Christian 4. er den mest sagnomspundne danske monark, som har levet og regeret på Koldinghus.
En permanent udstilling fortæller historierne om Christians skolegang, hans pragtbyggeri, det fyrstelige liv - og hans storhed og fald.

Christian 4. opholdt sig ofte på Koldinghus. Allerede som seksåring blev han i 1583 installereret her sammen med en tugtemester og en håndfuld adelige drenge for at blive undervist i alle de discipliner, der var nødvendige at mestre for en renæssancekonge.

I de følgende ti år tilbragte prinsen måneder og halve år på skolebænken på Koldinghus.

kongens fald ​

​Både Koldinghus’ og Christian 4.s historie tog en alvorlig drejning i midten af 1620’erne, hvor kongen kastede sig ind i Trediveårskrigen. Han tabte stort i slaget ved Lutter am Barenberg i 1626. I september 1627 forsøgte kongen forgæves at tage kampen mod de tyske forfølgere op ved Kolding, men måtte efter en enkelt overnatning på slottet flygte, mens fjenden besatte den jyske halvø. Nu fulgte plyndringer og ødelæggelser – i Kolding såvel som i de øvrige egne af Jylland. Koldinghus gik heller ikke ram forbi.


Først i midten af 1630’erne var genopbygningen af Koldinghus så vidt fremskreden, at kongefamilien igen kunne tage slottet i brug. Men erfaringerne fra Trediveårskrigen nagede kongen: Når han de følgende år var i Kolding, var han til stadighed optaget af at nedlægge byen og flytte den til et sted, hvor man kunne forsvare sig.

Valget faldt til sidst på Bers Odde – det senere Fredericia. Kolding undgik dog at blive nedlagt, og Koldinghus bevarede sin status som Jyllands kongeborg.

​bygmesteren

​Umiddelbart efter kroningen i 1596 satte den virkelystne unge konge gang i byggeriet i nordvesthjørnet på Koldinghus, som han formentlig allerede i drengeårene havde syntes var mærkeligt ufuldendt. Det blev der effektivt rådet bod på med Kæmpetårnet, den 57 meter lange riddersal og en prægtig slotskirke efter nordtysk forbillede. Det hele stod færdigt få år efter 1600.

Dermed havde Christian 4. bragt Koldinghus up to date
– til en passende og moderne residens for kongen og hans anselige følge. I de følgende år var Koldinghus hyppigt stedet for politiske møder og højtideligheder.

Kulminationen var i december 1616, hvor kongen kombinerede hele tre politiske ceremonier i Riddersalen på Koldinghus, nemlig forleningen af hertugdømmerne Slesvig og Holsten til hertug Frederik 3. af Gottorp, udnævnelsen af nye rigsråder samt udnævnelsen af 12 mænd til riddere af Den Væbnede Arm.​

DET FYRSTELIGE LIV​​

​Koldinghus var også udgangspunkt og ramme for en lang række mere dagligdags gøremål. Kongen passede sin enorme korrespondance – hjulpet af embedsfolkene, der havde kontor netop i det rum, hvor den nye Christian 4.- udstilling vises. Han lavede udkast til mindre krigsskibe og tog selv med ud i skoven for at finde træet til dem. Han anlagde et såkaldt boldhus i slotshaven, hvor han udfordrede gæster i keglespil eller tennis, som var stor mode i renæssancen. Og sidst men ikke mindst:
Kampformen blev holdt ved lige på talrige jagter i det enorme kongelige jagtområde, der strakte sig fra Haderslev til Skanderborg.​

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.