Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

UDSTILLINGER 2011

27 JANUAR 2011 - 27 MARTS 2011

der var engang et maskebal

Sanseudstilling om en royal romance på Koldinghus i 1711. Et maskebal i Riddersalen på Koldinghus var i 1711 ramme om en af de store skandaler i kongehusets historie, nemlig affæren mellem Frederik 4. og Anna Sophie Reventlow. Museet markerer 300-året for begivenheden med en udstilling af masker af kunstneren og scenografen Annette Just.

LÆS MERE HER

26 JUNI 2010 – 7 APRIL 2011​

BEat, bøller og blomsterbørn

Udstillingen Beat, bøller og blomsterbørn er et festligt gensyn med ungdomslivet i Kolding i de bevægede år fra 1960 til 1970. Kernen i udstillingen er 100 pressefotos fra Kolding-fotograferne Peter Thastum og Niels Lisbergs samlinger (henholdsvis Kolding Folkeblad og Jydske Tidende). Fotografierne er venligst udlånt af Kolding Stadsarkiv.

LÆS MERE HER​​

16 DECEMBER 2011 - 23 AUGUST 2012

PH LAMPEN

Med udstillingen inviterer museet til en stor PH-lysfest i den himmelstræbende Ruinsal i slottets Sydfløj. Her svæver kogler i alle varianter side om side med bombardementskroner, spirallamper og nogle af de mere eksotiske pendler.

LÆS MERE HER

1 OKTOBER 2011 - 26 FEBRUAR 2012​

DRENGESTREGER

​Ole Lund Kirkegaards historier har i mere end 40 år bjergtaget børn og barnlige sjæle – i Danmark og i udlandet. Lille Virgil, Orla Frø-Snapper, Gummi-Tarzan, Frode og alle de andre rødder er for længst blevet faste medlemmer af dansk børnelitteraturs Wall of Fame.

Med den stort anlagte familieudstilling sætter Museet på Koldinghus nu spot på forfatteren, hans bøger, værk og mission.

LÆS MERE HER

22 JUNI 2011 - 5 OKTOBER 2011

BØRNENES BIENNALE

Alle børnene, der til daglig går i 3.-5. klasse, har indledningsvist fået en rundvisning i udstillingen ”Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011” på Koldinghus. Derefter har de fået mulighed for selv at være aktivt skabende i en workshop i kulturhuset "Nicolai for børn".

LÆS MERE HER

7 MAJ 2011 - 30 OKTOBER 2011

BIENNALEN FOR KUNSTHÅNDVÆRK OG DESIGN 2011

​​Et parketgulv i alle regnbuens farver. En naturtro gople strikket i uld. En broche, der ligner glitrende sandkorn. En luftig sky i tungt stentøj. Og en sofa uden stel til trange københavnerlejligheder. Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 er kalejdoskopisk i al sin mangfoldighed, men emmer alligevel af ro, natur og fordybelse.

LÆS MERE HER​

12 FEBRUAR 2011 – 15 MAJ 2011

DÅBSTØJ I 300 ÅR

Udstillingen er bygget op omkring museets egen samling af dåbstøj fra 1700-tallet og frem samt 33 indlånte dåbssæt, hvoraf en stor del er tvillingesæt. Det ældste indlånte dåbstøj er fra 1860 og det yngste fra 2009.

LÆS MERE HER

9 JANUAR 2011 - 22 FEBRUAR 2011​

NYERHVERVELSE 2010

I udstillingen kan man bl.a. se et stort barokskab og et møbelsæt fra 1920’erne, hvor dekorationen er udskårne figurer, inspireret af statuerne, der engang stod på toppen af Kæmpetårnet. Man kan se idrætsmærker fra KIF, miniature-genoptryk af 24 afstemningsplakater fra 1920 og en del drengelegetøj.

LÆS MERE HER

10 SEPTEMBER 2010 - 27 FEBRUAR 2011

the beatles forever

Museet på Koldinghus markerer 50-året for dannelsen af alle tiders mest succesfulde musikgruppe: The Beatles. Vi fortæller historien om de fire drenge fra Liverpool, der begyndte i årene omkring 1960 som ukendt fest-band i Liverpools og Hamborgs forlystelseskvarterer og endte i 1970, som ikoner og bannerførere for en hel generation.


LÆS MERE HER​​

14 OKTOBER 2011 - 2O NOVEMBER 2011

ÅRETS SØLVSMED 2011

Karl Gustav Hansen Prisen 2011 overrækkes den 14. oktober 2011 kl. 15 i Museet på Koldinghus samtidig med åbning af en retrospektiv udstilling af Sidsel Dorph-Jensens arbejder.​ Årets sølvsmed 2011 er repræsenteret i flere store engelske museer, ligesom naturligvis i Danmarks Designmuseum (tidl. Kunstindustrimuseet) og på Koldinghus. Hun har fast tilknytning til flere gallerier, f.eks. Galleri Montan i København og The Scottish Gallery, Edinburgh.

LÆS MERE HER​​

​25 JUNI 2011 - 14 AUGUST 2011

GULD, SØLV OG SMYKKER

Ægteparret Gerda og Wilfried Moll har haft fælles værksted siden midten af 1960’erne. Her har de arbejdet og gensidigt inspireret hinanden: Gerda med smykker og Wilfried med korpus og bestik. De er født samme år, 1940, og er begge uddannet hos mesteren Walter Franke i Hamburg. Gerda fortsatte sine studier i Heidelberg, mens Wilfried videreuddannede sig i København og hos professor Andreas Moritz i Nürnberg.

LÆS MERE HER​

​2 JUNI 2011 - 4 SEPTEMBER 2011

FORTÆLLINGER I BRONZE

Bjørn Okholm Skaarup brænder for renæssancen. Den sene del af renæssancen. Med stærke farver, forvredne positurer og masser af pynt og sus i klæderne. Stilretningen nåede Danmark omkring 1600 – samtidig med Christian 4.s store byggeperiode, hvor også slotskirken på Koldinghus blev til. Derfor har Museet på Koldinghus valgt at vise Bjørn Okholm Skaarups bronzeskulpturer netop i Kirkesalen.

LÆS MERE HER

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.