Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

nye indtryk fra orienten

4 JUNI 2010 - 1 AUGUST 2010

Dorte Gjerløvs malerier fra en backpackrejse i Syrien og på Java
Særudstilling fra 4. juni til 1. august 2010.

Maleren Dorte Gjerløv udstiller billeder, der bringer os tæt på dagligdagen i muslimske lande. Det er der hårdt brug for i en tid, hvor krig, terror og ophidsede folkemængder stjæler mediebilledet, mener Dorte Gjerløv, der viser sine billeder på Koldinghus hen over sommeren.

Vi trænger til nye indtryk fra den muslimske verden. Det mener billedkunstneren Dorte Gjerløv, og derfor har hun gjort det til sit kunstneriske varemærke at rejse rundt i denne verden og male billeder on location. Hun maler både på lærreder og på ting og sager, som hun finder på sine rejser. Dorte Gjerløv rejser altid alene, og hun forsøger altid at falde i med lokalbefolkningen for at komme så tæt på folk som muligt.

Dorte Gjerløvs billeder er farverige og livsbekræftende historier fra hverdagen. Hyrden, der sidder i en sidegade i Damaskus og holder øje med sin fåreflok – med en skov af parabolantenner hængende på facaderne over ham. Eller unge mennesker med åbenstående skjorte og flagrende fjerboa, der fyrer den af på et diskotek . Det er den slags glimt fra hverdagen fra de muslimske lande,,vi sjældent hører om, fordi beretningerne om krig, terror og ophidsede folkemængder stjæler mediebilledet.

I efteråret 2009 drog Dorte Gjerløv afsted til Syrien og Java - to lande, hvis befolkninger forholder sig meget forskelligt til islam. Formålet med rejsen til to så forskellige lande er stilfærdigt og uden løftede pegefingre at vise mangfoldigheden og nuancerne i den religion, vi hører om og taler om – men som vi i grunden ved ret lidt om.

Dorte Gjerløv er født 1960 og uddannet på Århus Kunstakademi. Hendes rejse til Syrien og Java er støttet af Det Danske Institut i Damaskus.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.