Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

broderier i årtier

50 ÅR MED ÅRETS KORSSTING

9 OKTOBER 2010 - 7 NOVEMBER 2010

Korsstingsbroderi er en klassiker. Og som mange andre af de gamle håndarbejdsgenrer oplever korssting i disse år en renæssance. Derfor fejrer Museet på Koldinghus 50 års-jubilæet for korsstingsbroderiets flagskib: Årets Korssting.

I et halvt århundrede har Haandarbejdets Fremme holdt korsstingstraditionen i hævd. Broderier fra Haandarbejdets Fremme har præget den danske håndarbejdskultur og er blevet kendt over hele verden som dansk design af højeste kvalitet.

Flagskibet i korsstingsverdenen er kalenderen Årets Korssting, der indeholder broderimønstre. Den er blevet udgivet hvert år siden 1960. Hver kalender har sit eget tema og er tegnet af mange forskellige kunstnere og designere. Hendes Majestæt Dronning Margrethe har designet tre af kalenderne. Flere af Dronningens egne designs og forlæg vises på udstillingen. Blandt andre kendte kunstnere finder man Bjørn Wiinblad, Mads Stage, Naja Salto og Claus Bering.

Udstillingen omfatter ud over broderierne de originale akvareller, skitser, papirklip og forlæg til foreningens kalendere. De udvalgte eksempler på tidstypiske korssting folder sig ud på alt fra gardiner, tehætter og sofapuder til tøj og duge. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Rudersdal Museum og Haandarbejdets Fremme.

Håndarbejdets Fremme

Håndarbejdets Fremme blev stiftet i 1928 og har som formål af fremme kunstnerisk præget håndarbejde og formidle viden om håndarbejde, dets teknikker og dets kunst- og kulturhistorie.​

 

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.