Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

våben gennem 1000 år

30 MARTS 2007 - 3 JUNI 2007

Vaabenhistorisk Selskab fejrer 75-års jubilæum og udstiller våben og uniformsgenstande fra vikingetiden til i dag udvalgt fra medlemmernes samlinger.

Vaabenhistorisk Selskab er en forening for mennesker, som er interesserede i våben, uniformer og andet militært udstyr. Selskabet har valgt at markere sit 75-års jubilæum med en udstilling af våben og uniformsgenstande. Udstillingen har en stor bredde og fælles for alle genstandene er, at de stammer fra medlemmernes private samlinger.

Våbnets mange funktioner

Våben har eksisteret til alle tider og i alle kulturer. De har givet anledning til fascination og beundring, og til tider til rædsel og frygt.
De har utallige funktioner: de bruges til jagt, til krig og som praktisk redskab i dagligdagen. Våben har også været brugt som symboler på magt og indflydelse. Fyrsters, adelsfolks og officerers fine sidevåben og dekorerede personlige skydevåben har kunnet bruges til deres egentlige formål, men har ved siden af skullet vise ejerens formåen. Det har givet håndværkere anledning til at vise det bedste af deres kunnen netop inden for våbnenes verden. I Vesteuropa var våben en del af mandsdragten til op i 1800-tallet. Efter at denne tradition var ophørt for almindelige mennesker, fortsatte den i embedsstanden og gør det stadig den dag i dag. Uden for Europa er der kulturer, hvor et fint udsmykket våben bæres og går i arv fra far til søn gennem generationer. Det gælder for eksempel Kaukasus stolte beboere, og det gælder Indonesien, hvor krissen er nationalsymbol.

En bredspektret udstilling

Hvad kan man samle på? Mulighederne er utallige og samlernes interesseområder er spredt over hele spektret, som også udstillingen giver nogle eksempler på. Blankvåben fra Danmark og andre lande fra 1700 og 1800-tallet, renæssancerustning, middelaldersværd, indonesiske krisser, kanonkugler fra midten af 1800-tallet, danske distinktioner, engelske uniforms-og udrustningsdele, afrikanske våben, bøssemagerværktøj, skytteforeningsgeværer og meget mere.

Fakta

Vaabenhistorisk Selskab blev stiftet i 1932 og har Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen som protektor. Selskabet er landsdækkende og har omkring 1800 medlemmer. Der er lokalgrupper i alle landsdele, og der afholdes møder og formidlingssalg. Medlemsbladet Vaabenhistorisk Tidsskrift udkommer 8 gange om året og hvert år udgiver Selskabet en Vaabenhistorisk Aarbog med fagrelevante artikler.

OM OMVISNING I UDSTIILLINGEN

Vi tilbyder omvisning i udstillingen "Våben gennem 1000 år" efter forudgående aftale med museets administration ( tlf.: 76 33 81 00, museum@koldinghus.dk). Omvisningen gives af sekretær for Vaabenhistorisk Selskab Kaj Voigt. Den varer ca. 1 time og koster 650 kr. plus entré.


Gratis lørdagomvisning i udstillingen: Lørdag den 5. maj kl. 14.00.

Omviser: Kaj Voigt, sekretær for Vaabenhistorisk Selskab.
Omvisningen varer ca. 1 time og er gratis for museets gæster, når der er betalt entré. Tilmelding sker ved henvendelse i billetsalget. Det er ikke muligt at tilmelde sig på forhånd. Omvisninger er forbeholdt enkelt besøgende - vi henstiller til, at grupper bestiller en omvisninger ved henvendelse til adminstrationen ( tlf.: 76 33 81 00, museum@koldinghus.dk).


OPGAVE FOR BØRN

Opgaven er særligt velegnet for børn fra 7 til og med 13 år. Men alle andre er velkomne til at lege med. For at løse denne opgave, skal man besøge særudstillingen ”Våben gennem 1000 år”. Der trækkes lod blandt de rigtige besvarelser om gavekort på 300, 200 og 100 kr. til museumsbutikken. Gavekortene er sponsoreret af Vaabenhistorisk Selskab. Vinderen får direkte besked, og navnene offentliggøres her på hjemmesiden efter den 3. juni.

 

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.