Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Årets sølvsmed 2006

LASSE BÆHRING

13 OKTOBER 2006 - 19 NOVEMBER 2006

Lasse Bæhring får Karl Gustav Hansen-Prisen 2006 for sin kreativitet og sine kunstneriske og håndværksmæssige evner. Han veksler ubesværet mellem salt- og peberbøsser og 6 kg tunge fade i massivt sølv. Som medstifter og sidenhen fast holdepunkt i værkstedssamarbejdet ”Okker Otte” har han været til støtte og inspiration for yngre sølv- og guldsmedekolleger, en kollegialitet som også strækker til formandsskabet i sammenslutningen ”Danske Sølvsmede. Udstillingsgruppen af november 1976”.

Baggrund

Lasse Bæhring (f. 1963) er uddannet sølvsmed hos Georg Jensen Sølvsmedie 1985. Fra 1985 til 1993 var han ansat hos Georg Jensen, hvor han arbejdede bl.a. med fremstilling af Henning Koppels meget krævende dessiner, afbrudt af et ophold på Institut for Ædelmetal 1989-91. I 1993 etablerede han sig som en del af værkstedssammenslutningen 'Okker Otte'.

Lasse Bæhring har modtaget flere hædersbevisninger, således Hetsch-medaljen i 1997 for et elegant teæg og Sct. Loye Prisen 1998, ligesom han har været gæstekunstner på Royal College of Art i London 2002. I årene 1993-98 udførte han en række sportspokaler for Dansk Håndbold Forbund.

XL og små formater

Lasse Bæhring har foruden det viste kaffeservice, som til daglig findes i Koldinghusmuseet, lavet en række fade, hvoraf de seneste, kaldet ”XL” dels efter hans samtidige 40-års fødselsdag, dels efter størrelsen, skulle afprøve tyngden i materialet. Derudover har han i erkendelse af, at sølvkorpus for tiden ikke kan sælges i større omfang, arbejdet med små formater af dagligdags brugsgenstande, såsom det nævnte teæg og et salt- og pebersæt, som kan produceres i serier. Ofte kombinerer han sølvet med andre metaller som kobber, messing og stål.

Karl Gustav Hansen- Prisen

Karl Gustav Hansen-Prisen er indstiftet i 2001 af Udviklingsfonden for Museet på Koldinghus og uddeles årligt. Formålet med prisen er:
- at opmuntre danske sølvsmede til fortsat arbejde med korpussølv
- at tilføre sølvsamlingen på Koldinghus nutidigt korpussølv

Karl Gustav Hansen-Prisen er tidligere tildelt:

2001: Leon Kastbjerg Nielsen

2002: Erik Sjødahl

2003: Wilfried Moll

2004: Allan Scharff

2005: Carsten From Andersen

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.