Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

14. Internationale sølvtriennale

TEMA: NYE DESIGNIDEER FOR SØLV - KORPUS OG BESTIK

21 MAJ 2005 - 17 JULI 2005

Hvorfor drikke halvkold kaffe fra thermoflasken, når man ligeså godt kan drikke friskbrygget kaffe fra sin lomme-kaffemaskine? Svaret kan man se på udstillingen ”14. internationale sølvtriennale”.

Siden 1968 har Deutsches Goldschmiedehaus i Hanau sammen med Gesellschaft für Goldschmiedekunst organiseret en international sølvtriennale, hvor unge talenter kan vise deres skaberkraft og håndværksmæssige dygtighed på lige fod med ældre i faget.

Blandt de unge under 30 år udpeges en vinder af Ulla og Martin Kaufmanns ”Nachwuchsförderpreis” 2004.

Årets vinder blev Michael Hinterleitner med en lomme-kaffemaskinen

Ungt design til hverdagsbrug

Den 14. triennale har som tema: Nye designidéer for sølv - korpus og bestik. Hver deltager måtte indsende højst to arbejder i sølv, studenter og lærlinge må dog nøjes med sølvplet.


171 personer fra 14 europæiske lande og 5 ikke europæiske lande deltog. Professor Ulla Mayer har udtalt: ”Ungt design opstår for det meste af nye teknologier og materialer. Der, hvor begge er fast forankret i traditionen – sammenlign sølvsmedeværkstedet fra for hundrede år siden med værkstedet af i dag – skal vaner vurderes og nye synsmåder anlægges. Da bliver sølvet igen samfundsaktuelt og relevant”.

Udstillingen viser fortrinsvis unge designeres og håndværkeres forsøg på at aktualisere sølvet som materiale for dagligdags ting: skåle, bægre, kaffemaskiner, tekander, lysestager, vaser. Nogle ideer er jordbundne og umiddelbart anvendelige, andre er eksperimenterende og kræver tilpasning. Men alle arbejder forsøger at genskabe interessen for sølv som materiale.

Juryen

Alle indsendte arbejder underkastes kritiske blikke af en internationale sammensat jury, normalt to tyske og et udenlandsk medlem. Til den 14. triennale bestod juryen af sølvsmed Beate Leonards, Lübeck, og professor Ulla Mayer, Akademie für Bildenden Künste, Nürnberg sammen med museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou, Koldinghus.

En vandreudstilling

Når prisvinderen er fundet udvælges de arbejder, som skal indgå i vandreudstillingen, der denne gang vises i Hanau i sommeren 2004 og vandrer derefter til Solingen, Chemnitz og Göttingen i Tyskland, Kolding (maj-juli 2005), Schoonhoven i Holland og Antwerpen i Belgien. Et princip er det, at alle deltagende nationer er repræsenteret i udstillingen.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.