Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

statsmiddag i 10 downing street

MODERNE ENGELSK SØLV TIL STATSBANKETTER HOS STORBRITANNIENS PREMIERMINISTER

3 AUGUST 2004 - 29 AUGUST 2004

For første - og formentlig eneste - gang kan man i Danmark opleve det bordsølv, som den britiske premierminister dækker op med til statsmiddage i sin embedsbolig 10 Downing Street, London, når samlingen gæster Koldinghus i august 2004.

I 1987 grundlagdes The Silver Trust på initiativ af Lady Henderson efter samtaler med bl.a. professor Gerald Benney, datidens førende engelske sølvkunstner, ved et møde i Goldsmiths' Hall, London. Tanken med fonden var at skabe en samling af nutidigt engelsk sølv til brug i regeringsbygninger, først og fremmest 10 Downing Street, den britiske premierministers embedsbolig, og ambassader verden over. Formålet var gennem samlingen at støtte og opmuntre britiske sølvsmede og gøre deres arbejder kendt i offentligheden.

Begyndelsen var vanskelig. Det lykkedes først i 1990 at finde en donator, som skænkede et betydeligt beløb til fonden, men som ønskede at forblive anonym. Hans eller hendes identitet er fortsat ukendt for andre end fondens bestyrelse.

Med kommissioner til en række af Storbritanniens førende sølvsmede, ældre som yngre, er der efterhånden skabt en bemærkelsesværdig samling af sølv til et fornemt middagsbord: lysestager, opsatser, fade og skåle, drikkebægre, salt og pebersæt og bestik. Første gang anvendtes samlingen i 1993, og siden er samlingen blevet benyttet ved statsmiddage i 10 Downing Street.

1992 udskrev The Silver Trust en offentlig konkurrence om dækketallerkener. Man udvalgte en grundform og konkurrencen gik ud på at tegne en dekoration til gravering på disse dækketallerkener. Konkurencen var åben for alle, amatører og professionelle mellem hinanden.

Over 500 forslag blev indsendt, hvoraf 72 blev udført. Var det professionelle, der selv kunne udføre arbejdet, fik de opgaven. Andre blev givet til tre professionelle gravører. Dækketallerkenerne er nu et yndet samtaleemne ved premierministerens middage.

Til daglig opholder samlingen sig i 10 Downing Street. Men i premierministerens ferie i august udstilles samlingen skiftevis i Storbritannien og udenlands. Det er lykkedes at opnå godkendelse fra den britiske premierminister og fra The Silver Trust til at udstille samlingen på Koldinghus, en direkte eftervirkning af den fornemme udstilling i 2002 ”Fornyelse og design” af The Goldsmiths' Companys moderne samling.

En 'Dansk Sølvfond'?

Man kunne ønske, at der i Danmark kunne etableres en lignende fond, der kunne holde den fornemme danske sølvtradition i live ved at give opgaver til nulevende danske sølvsmede. Dansk sølv har gennem det 20. århundrede etableret og opretholdt et navn som noget af det ypperste sølv i verden, et renomé som det må være en opgave at værne om og udvikle.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.