I årene fra 1898 til 1917 udviklede Kolding sig til et jernbane-knudepunkt. Ikke mindre end tre private jernbaner fik endestation i Kolding, hvorved et meget stort opland fik trafikmæssig tilknytning til Kolding og dermed til statsbane-nettet. Både hvad angår passagertrafik og godstrafik blev Kolding knudepunktet. Og ikke mange andre danske byer har haft et så forgrenet privatbanenet til oplandet som kolding.
Statsbanen blev ført gennem Kolding i 1866, forsinket af krigen 1864 og tabet af Sønderjylland. Hermed blev Danmark forbundet med det europæiske jernbanenet og Kolding udviklede sig til en vigtig station på banen mellem København og Hamburg.
Kolding-Egtved Jernbane
Den første blev vedtaget med jernbaneloven 1894. Det blev en smalsporet jernbane, der udgik fra Kolding Nordbanegård (banegårdsbygningen ligger endnu ved Låsbyhøj Plejecenter, og remisen ligger på den anden side af Nordre Ringvej) over Bramdrup, Almind, Viuf, Starup, Gravens, Brakker, Bølling til Egtved. Et forsøg på at få banen ført igennem til Randbøl mislykkedes. Fra Nordbanegården førte et forbindelsesspor ned til statsbanestationen, hvor nu Nordre Ringvej er anlagt.
Banen var fra starten en vældig succes. Langt flere passagerer end forudsat benyttede den. Men man rådede over for lidt rullende materiel, lokomitiver og vogne, også til godstrafik, skønt man snart fik kontrakt på transport af sukkerroer. Disse ophørte dog efter 1. verdenskrig. Og da passagertallet samtidig faldt måtte man fra ca. 1918 køtre med underskud. I slutningen af 20'erne standsede kommunerne, bl.a. Kolding de kommunale underskudsgarantier. Og 31. maj 1930 kørte det sidste tog på strækningen.
Kolding Sydbaner
Da statsbanen fra Fredericia blev anlagt via Kolding og Vamdrup, blev sognene syd for Kolding uden jernbaneforbindelse. Efter et længere varende kommissionsarbejde vedtog Rigsdagen endelig i 1909 anlæg af to jernbaner, en fra Kolding over Hejls til hejlsminde og en fra Kolding over Taps og Ødis til Vamdrup. Det første tog til hejlsminde afgik fra Kolding november 1911.
Begge linier var anlagt efter devisen, at betjene flest mulige landsbyer. Derfor bugtede jernbane sig gennem landskabet med lange køretider til følge. Kolding Sydbaner havde sin egen station, hvor nu Sydbanegade ligger. Først 1922 fik man direkte sporforbindelse til statsbanestationen over en endnu eksisterende bro over Kolding å. Alligevel svigtede også her økonomien. 1940 vedtog man nedlæggelse af jernbanen, men på grund af krigen og besættelsen fik banen lov at fortsætte på kommunegarantier. 1948 måtte banen dog standse aktiviteten.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Kolding-Egtved Jernbane og Kolding Sydbaner sikrede forbindelse mellem Kolding og det nærmeste opland. Men det indre af Jylland ønskede også forbindelse til det statslige jernbanenet. Efterhånden blev Kolding en del af disse planer og i august 1917 kunne jernbanen fra Troldhede til Kolding indvies. Banen løb fra Troldhede over Sdr. Omme, Grindsted, Vorbasse, Gesten til Kolding. Fra Gesten blev der anlagt en sidebane til Vejen.