Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Den danske helt i 1000 år

25 AUGUST 2001 - 13 JANUAR 2002

De helte, vi vælger os, fortæller om, hvem selv vi er - og handler dermed om dansk bevidsthed og identitet. Hvem er det, vi ser som beundringsværdige personligheder? Og hvordan ser vi dem? Særligt karakteristiske og fremtrædende helte og heltinder er i udstillingen udvalgt som eksempler på de heltetyper, der har præget og præger dansk kultur.

Helteforestillinger har eksisteret til alle tider. Helten vokser ud over hverdagen og beundres for handlinger eller meninger, som man kan identificere sig med uden nødvendigvis at ønske eller kunne realisere det samme selv. Når vi danner vores personlighed, afsøges omverdenen for idealer, og mange voksne husker de helte og heltinder, de beundrede som børn og unge. Vore heltevalg vil altid afhænge af, både hvem vi selv er og den tid, vi lever i, og det gælder både de enkelte danskeres personlige idealer, og det officielle Danmarks valg af dem, der tildeles medaljer og monumenter eller får steder opkaldt efter sig til evig erindring for hele folket.

Der vil altid være soldater i helteflokken, for vores historie vrimler med krige. Allerede i sagnhistorien, som den kendes fra bl.a. Saxo's middelalderlige Danmarks Krønike, står en lang række krigere frem som rigets redningsmænd, bl.a. den dorske kongesøn Uffe hin Spage, der til alles overraskelse vågnede op til dåd i nødens stund og nedkæmpede fjenden. Der var også kvinder imellem - f.eks. de krigslystne valkyrier og Thyra Danebod, der ifølge myten lod Dannevirkevolden bygge for at beskytte landet mod fjendens angreb. Mytefiguren Holger Danske, der vil vågne op og kæmpe den dag, vi har brug for ham, er endnu en arketypisk helt og symbol på folkets forsvarsvilje. Også i fredstid har vi behov for krigerhelte - bl.a. i form af nutidens elitesportsfolk, der drager ud i verden og kæmper for Danmarks ære. Landshold og stjerner som Anja Andersen og Peter Schmeichel udråbes til nationalhelte og bliver symboler på, at vi er bedre end fjenden.

Heltebegreberne ser ud til i vor tid at være under fundamental forandring. I hvert fald hvis man forholder sig til virkeligheden, som den afspejles i mediernes sprogbrug og prioriteringer. "Heltepotentialet" er tilsyneladende flyttet fra personligheder, der indædt og måske med livet som indsats kæmper for en stor sag af betydning for nationen, til nu primært at være koncentreret om skiftende sportsstjerner og berømtheder fra TV-kanalernes overlevelses-serier som Robinson og Big Brother. Medieheltene kæmper nok i realiteten mest for deres egen udødelighed, eller lever, mere beskedent, kun når de "er på", frem for som f.eks. Tordenskiold og Peter Willemoes at se døden i øjnene, hvilket ellers er noget, der stadig efter manges mening kan karakterisere en rigtig helt.

Når krigen bliver en fjern størrelse, giver det mere plads i bevidstheden til andre heltetyper end uforfærdede stridsmænd. F.eks. er humanitære helte af stor betydning for mange i dag - herunder de fredsbevarende FN-styrker og foreningen Læger uden Grænser, der arbejder som frivillige i krigshærgede områder. Forandringen af heltebilledet skyldes bl.a. opblødningen af kønsrollerne, der også tillader mænd at vise følelser og prioritere såkaldt bløde værdier. Nutidens forestillinger om mandlige helte er langt mere nuancerede end tidligere, og helte kan både være pacifister og Klods Hans-typer.

Også kvindelige helte er i dag fordelt over et langt bredere spektrum af typer end den traditionelle heltinde, der i manges øjne er en lidende og opofrende kvinde. Christian 4.s datter Leonora Christine er et af Danmarkshistoriens mest berømte eksempler på en typisk heltindeskæbne, da hun i mange danskeres bevidsthed har fået status som offeret, der led uretfærdigt i fængslet i mange år; en iscenesættelse for sit eftermæle, som hun havde stor indflydelse på med selvbiografien Jammersminde. Nutidige heltinder kan stadig lide i stilhed i årtier, men langt mere udbredt er de moderne valkyrier, der bl.a. kan være guldvindere i håndbold-VM, eller som skuespilleren Anne Marie Helger bruge sit fag som platform for samfundsrevsende satire i kamp for de sager, hun brænder for.

Udstillingens indhold og tekster er bl.a. baseret på den offentlige spørgeskemaundersøgelse, der er iværksat af museet, og som løber hele 2001. Den danske Helt i 1000 år er et mangfoldigt panorama over både verdensberømte og mindre kendte danske helte og heltinder - med portrætter og mange andre genstande lånt fra museer og andre offentlige institutioner samt private mm. Der er både krigshelte og fredshelte, hverdagens helte og dagens helte i skysovs, sportshelte og faldne helte, udholdende og lidende heltinder, mediehelte og fiktive helte, antihelte og mange andre.

Se også det omfattende undervisningsmateriale, som er udarbejdet til udstillingen, og som kan læses med fornøjelse også udenfor 'klasselokalet'.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.