Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

danmarks dronninger - fra danebod til dorothea

25 FEBRUAR 2000 - 28 MAJ 2000

Danmark regnes for det ældste endnu eksisterende monarki i verden, og i godt 1000 år har den samme kongeslægt i næsten ubrudt linie siddet på landets trone i gode og onde tider. Blandt dronningerne har der i tidens løb været en række markante kvinder, hvis personligheder og skæbner er en del af vores historie. Udstillingen handler om vore dronninger fra vikingetid til renæssance, herunder nogle af Danmarkshistoriens store heltinder. Dronningerne præsenteres ud fra deres samtid og i eftertidens nationalromantiske lys.

Udstillingen vises i sydfløjens fire etager. I kælderen ses de tidligste dronninger, bl.a. nationalromantikkens yndlingsdronninger Thyra Danebod og Dagmar, og på 1. etage er middelalderens betydningsfulde regent Margrete 1. hovedpersonen. På 2. og 3. etage fokuseres på oldenborgslægtens dronninger frem til Dorothea af Sachsen-Lauenburg, der får det sidste ord i udstillingen, som den dronning, der har betydet mest for Koldinghus.

Nationale heltinder og grå skygger

De tidlige dronninger ved vi næsten intet om, og der er kun bevaret ganske få genstande, der kan knyttes til dem. Disse kvinder er i dag grå, fjerne skygger, hvis liv og personligheder vi kun kan gisne om. I samtiden var dronningernes personer da også underordnet deres rolle i dynastiske strategier. Gennem overleverede myter og sagn er nogle af dem blevet Danmarkshistoriens store heltinder takket være nationalromantikken i 1800-tallet.

Den nok mest berømte er Thyra Danebod, Danmarks første kendte dronning, der ifølge myterne klogt forsvarede landet mod fjenden ved at opføre Dannevirkevolden med hele folkets hjælp. Dronning Dagmar er blevet den i eftertiden mest elskede kvindeskikkelse i dansk middelalder. Hun skildres i folkeviser som den smukke og fromme kongedatter, der først og fremmest havde tanke for de svage og fattige, og som døde højt elsket og alt for ung i barselsseng.

Fuldmægtige frue og husbonde og formynder

Margrete 1.s 5-årige søn Oluf, efterfulgte i 1375 sin morfar Valdemar Atterdag som Danmarks konge under moderens formynderskab. Da hendes mand, kong Håkon af Norge døde fem år senere, overtog hun også formynderskabet i Norge. Hermed indledtes det dansk-norske kongefællesskab, der varede indtil 1814. Oluf døde i 1387, og Margretes søsterdatters da 5-årige søn Bugislav blev konge under navnet Erik af Pommern. Håkon havde en kort tid også været konge af Sverige, og ved et årelangt, suverænt diplomatisk spil lykkedes det Margrete at få Erik kronet som Nordens konge i 1397. Det nordiske rigsfællesskab, Kalmar-unionen, var dermed en realitet og kom med afbrydelser til at vare, indtil Christian 2. havde sat alt over styr i 1523.

Margrete, der regerede under titlen fuldmægtige frue og husbonde og formynder; havde reelt magten frem til sin død i 1412 og er den eneste kvinde udover vor nuværende dronning, der formelt har regeret Danmark. Som regent er Margrete meget synlig i historien og hører egentlig til i kongerækken. Hun skiller sig derfor markant ud fra de øvrige dronninger. I den tids forstand var en dronning kongens hustru, og faktisk havde Danmark en anden dronning fra 1406, da Erik giftede sig med Philippa.

Dronninger er mennesker

Med Christian 1. kom den oldenburgske slægt på tronen i Danmark. Denne gren af kongefamilien uddøde med Frederik 7. i 1863, og herefter fulgte Christian 9., der var glücksburger. Vor nuværende dronning hører til denne slægt.

I modsætning til en række af de tidlige dronninger er senmiddelalderens og renæssancens kongehustruer ikke gået over i historien på grund af deres aktive medvirken i det store politiske spil. Til gengæld har vi større kendskab til dem som mennesker, og desto nærmere vi kommer vor egen tid, jo mere kød og blod kommer der på dronningelistens navne. Portrætterne begynder at ligne, og der er overleveret dokumenter og vidnesbyrd om handlinger, der giver indtryk af personlige interesser og lidenskaber. Den i eftertiden mest kendte blandt de første oldenburgske dronninger er Christian 2.s hustru Elisabeth af Habsburg, der som kejser Karl 5.s søster var den vel nok fornemste dronning, Danmark har haft. Hendes skæbne blev en af de mest tragiske, og hun døde 24 år gammel i landflygtighed.

Dorothea - og Koldinghus

Dorothea af Sachsen-Lauenburg blev i 1525 som 14-årig gift med den senere Christian 3. Parret var dybt engageret i reformationen, der efter to års borgerkrig blev gennemført i 1536, og samme år kronedes de som konge og dronning. Christian 3. og Dorothea residerede i mange år på Koldinghus, som de udbyggede og ændrede til et moderne renæssanceslot. Også som enkedronning havde Dorothea stor indflydelse og var kendt for at tage sig af samfundets svage. Hun er den dronning, der har betydet mest for Koldinghus og Kolding, og hendes minde holdes stadig i hævd her.

En dronnings væsentligste opgave var at tage vare på familiens ve og vel, og Dorothea var nært forbundet med alle sine børn, undtagen sønnen, der efterfulgte sin far på tronen som Frederik 2. Centralt i konflikten mellem Dorothea og Frederik stod hendes ønske om, at han skulle gifte sig med en passende prinsesse, mens han på sin side forhindrede hende i at gifte sig igen efter Christian 3.s død. Dorothea fik ikke en ny dronning at se på Danmarks trone, for først efter moderens død giftede Frederik 2. sig. Dorothea døde i 1571 på Sønderborg Slot hos sønnen Hertug Hans, der blev stamfar til den gren af kongeslægten, der nu sidder på Danmarks trone. 

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

Museet er ligeledes lukket den 16. januar og alle mandage i januar

I forbindelse med åbningen af særudstillingen Magtens Smykker er museet exceptionelt lukket for gæster den 5. maj 2018. 

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.