Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

hvad du ønsker skal du få

LEGETØJ FRA SONNEBERG

10 OKTOBER 1998 - 3 JANUAR 1999

"Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger" synger vi.

Dengang, i 1847, hang legetøjsgaverne ofte uindpakkede på træet - senere blev de formummet i broget papir og flyttet ned under træet, men for børnene hørte legetøjet uanset placeringen uløseligt sammen med julen. Få fik mange pakker, mange en enkelt eller to og en del kun bløde pakker med nyttigt indhold, men ønske og drømme kunne man altid! Og mange af genstandene for disse drømme vil man kunne se i efterårets og julens særudstilling på Koldinghus. Museet vil bugne af legetøj - gammelt som nyt, stort som småt - lige fra det tidligste trælegetøj over Peters tromme til vore dages kæmpe-plysdyr; en del selvfølgelig bragt af selveste Julemanden.

Meget af det legetøj, der fandt vej til de danske juletræer, kom fra den lille tyske by Sonneberg i delstaten Thüringen. Her blev på små familieværksteder fremstillet dukker, skibe, heste, papmachéfigurer, glaskugler, byggeklodser, masker, bamser og meget mere, som eksporteredes til hele verden. Byen og dens opland var gennem over 100 år centrum for verdens legetøjsproduktion og traditionerne lever endnu den dag idag. Derfor er det muligt i udstillingen at vise ikke bare produkterne, men også de spænden-de og ofte komplicerede processer, der ligger bag. Hvem har f.eks. set hvordan papmachéfigurer bliver til eller hvordan man giver bamserne stemme?

Museet udgiver i anledning af udstillingen en bog om legetøjet fra Sonneberg. Bogen kan købes i museumsbutikken, der desuden vil forhandle et stort udvalg af legetøj - nyt såvel som (kopier af) gammelt.

Udstillingen vises i samarbejde med Altonaer Museum i Hamburg og Det Tyske Legetøjsmuseum i Sonneberg.

 

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.