Efter at statsbanenettet var bredt ud over Danmark følte en række lokalområder, at også de burde have jernbaneforbindelse til transport af personer og industri- og landbrugsprodukter.
Kolding-Egtved Jernbane og Kolding Sydbaner var udpræget til betjening af byens nærmere opland, medens Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane skabte en forbindelse langt op i Midtjylland.
I første del af perioden var banerne af stor betydning for transporten af personer og gods. Sukkerroer, brunkul, mergel og gødningsstoffer var de vigtigste varegrupper på banerne
Men i takt med udbredelse af andre transportmidler, rutebiler og lastbiler og senere privatbiler, bukkede privatbanerne under. Efter 1. Verdenskrig var de alle afhængige af offentlige tilskud i en størrelsesorden, som de involverede kommuner ikke kunne eller ville betale. Derfor lukkede banerne en efter en, skinner toges op og det rullende materiel solgtes til andre baner eller til ophugning.
Men endnu tegner der sig spor af dette net af privatbaner i landskabet og i bygninger i de berørte byer. En del lokomotiver og vogne har overlevet og varetages i dag af Kolding Lokomotivklub. Mange genstande er taget med hjem som souvenirs af banernes sidste ansatte og er i nogle tilfælde endt i museer eller findes fortsat i privateje.