Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

ZELLE II - gestapo i KOLDINGHUS STALDGÅRD

Den eneste bevarede Gestapo-celle i Danmark​

Vi åbner Zelle II for publikum

Hver søndag kl. 12.00-16.00 åbner vi Danmarks eneste bevarede Gestapo-celle, der befinder sig i Staldgården på Koldinghus. En af vores guider vil tage imod gæsterne og fortælle historier fra Gestapo's ophold på Koldinghus fra 1943 – 1945.

Entré: 25. kr. Gratis for alle under 18 år. Også gratis ved forevisning af gyldig billet eller årskort til museet.
Se entrépriser her >

Under besættelsen havde GESTAPO sydjysk hovedkvarter i Staldgården. Her indrettede de nogle fængselsceller, som danske modstandsfolk blev anbragt i mellem de brutale forhør. Mange af modstandsfolkene ridsede deres navne ind i væggen. En af cellerne, Zelle 2, i Staldgården er som den eneste i Danmark bevaret som et dystert minde.

Cellen kan ses i museets åbningstid ved henvendelse i billetsalget på Koldinghus. Nøgle udlånes mod depositum på 50 kr.

Se museets guide, Erik Lysbjerg, fortælle om besættelsen og Zelle II i disse korte film herunder.

Fra oktober 1943 til maj 1945 havde GESTAPO sydjysk hovedkvarter i Staldgården. Et dystert minde er den såkaldte Zelle II, hvor GESTAPO anbragte danske modstandsfolk mellem forhørerne. Hør museets guide Erik Lysbjerg fortælle om Staldgården og Zelle II – også kaldet Helvedes Forgård.

GESTAPO havde sydjysk hovedkvarter i Staldgården under besættelsen. Her blev modstandsfolk afhørt og mishandlet. Tag med guide Erik Lysbjerg ind i Zelle II.

Under besættelsen var Staldgården Gestapos forhørscenter. Det var primært danskere i Gestapos tjeneste, der afhørte og torterede de syd- og sønderjyske modstandsfolk, der kom i Gestapos hårdhændede varetægt. Hør guide Erik Lysbjerg fortælle om, hvad der skete, og se nogle af redskaberne i bødlernes værktøjskasse.

GESTAPO PÅ STALDGÅRDEN 1943-45

Staldgården blev beslaglagt af tyskerne i september 1943, og 9. oktober flyttede GESTAPO ind. I begyndelsen var der ca. 10 medarbejdere, men i maj 1945 var man oppe på 30-40 mand - flest tyskere, men der var også danskere imellem.

Ud over kontorer rummede Staldgården fem fængselsceller, og her indbragte man fanger fra hele Syd- og Sønderjylland til forhør. De allerfleste havde deltaget i en eller anden form for modstandsarbejde, f.eks. sabotage eller afhentning og opbevaring af våben og sprængstoffer, der var nedkastet fra engelske fly. Det kunne også være produktion og uddeling af illegale blade med nyheder, som den tyske censur forhindrede aviserne i at bringe.

Nogle fanger sad der kun i få timer, andre i flere uger, og når forhørene var afsluttet, blev de sendt videre til arresten i Domhuset. Når dommen var faldet, gik turen videre til internering i Frøslevlejren, til en koncentrationslejr i Tyskland, eller til henrettelse i Ryvangen i København. For at opnå tilståelser og aftvinge fangerne navne på medskyldige, anvendte man tortur, og det var tit de danske håndlangere, der stod for den del af forhøret. Fire af GESTAPOS danske hjælpere blev henrettet efter krigen, og flere fik lange fængselsstraffe.

JØDERNE PÅ STALDGÅRDEN

I de første dage af oktober 1943 blev den del af de danske jøder, der ikke forinden havde nået at flygte, taget af tyskerne. De fynske jøder blev kørt til Kolding og anbragt i et af de store staldrum på Staldgården. Her ventede de, indtil de kreaturvogne, der skulle køre dem til koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet, var klar på Kolding station.

ZELLE II

Efter befrielsen blev det besluttet at bevare en af cellerne for eftertiden, og når man valgte Zelle II, er det måske fordi de fleste og bedste indskrifter fandtes her. 46 af fangerne havde nemlig brugt de lange, usikre ventetider på at ridse deres navne ind i væggenes puds, og af dem er det siden lykkedes at identificere de fleste.

To af dem viste, at de ikke lod sit knække, den ene ved at skrive: ”Går vi fremad, dør vi. Går vi tilbage, dør vi også. Lad os da gå fremad og dø”. Den anden valgte et let omskrevet citat efter den tyske filosof Friedrich Nietzsche ”Halte hoch deine höchste Hoffnung!” (Nietzsche skrev ”Halte heilig deine höchste Hoffnung”, dvs. ”Hold dit højeste håb helligt”).

​GESTAPOFOLK

modstandsfolk​

STALDGÅRDEN VED BEFRIELSEN 5. MAJ 1945

​Straks efter kapitulationsbudskabet fik GESTAPO-folkene på Staldgården travlt med at destruere alt afslørende materiale. Det skulle gå stærkt. Fra Tyskland var man beordret ud af Danmark inden kapitulationen trådte i kraft den 5. maj kl. 8 om morgenen. Staldgårdens kontorer bar tydeligt præg af det hastige opbrud. Overalt fandtes rod og spor af ødelæggelse.​

Torturredskaber

I montren vises et udsnit af de torturredskaber, der er brugt til afhøringer på Staldgården. Redskaberne er enkle i udformningen og fremstillet af f.eks. stålwire stumper og gardinstænger.

En af de mere bemærkelsesværdige genstande, er den tyske M/24 øvelseshåndgranat.

Efterladt, da GESTAPO forlod Staldgården natten mellem 4. og 5. maj 1945.​

baggrundshistorie​

​​TYSKLANDS BESÆTTELSE AF DANMARK 1940-45

Tidligt om morgenen 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Efter korte kampe, hvor 13 danske soldater blev dræbt og 21 såret, blev modstanden indstillet. Regering og folketing opfordrede befolkningen til ro og orden og til at samarbejde med besættelsesmagten.

I den første tid gik hverdagen videre så normalt som muligt, men efterhånden voksede der en organiseret modstandsbevægelse frem, og da tyskerne 28. august 1943 henrettede den første modstandsmand, kom det til strejker og uroligheder i flere større byer. Tyskerne stillede en række nye krav, som regeringen afslog. De erklærede derfor landet i undtagelsestilstand, og indtil befrielsen 5. maj 1945 havde tyskerne også formelt magten i Danmark.

Til at bekæmpe spionage og anden ”statsfjendtlig” virkesomhed indsattes Geheime Staatspolizei (det hemmelige statspoliti), også kaldet GESTAPO. Shell-huset i København var hovedkvarter, men der blev også oprettet en række lokale afdelinger. En af dem blev placeret i Kolding. Man ville gerne have haft Koldinghus, men da der hverken var indlagt varme eller vand, valgte man Staldgården.

​​

GESTAPO holdt sit indtog i Kolding 9. oktober 1943 og inddrog straks Staldgården til sin specielle brug. Pigtråd og spanske ryttere sørgede for at holde nysgerrige på afstand, men der var ikke mange, der frivilligt besøgte Staldgården indtil Befrielsen​.

Nogle af de personer, der har skrevet deres navne på væggen og døren, har kunnet identificeres:

GUNNAR ANDERSEN

Ekspedient i Odense. Anholdt i marts 1945, fange til kapitulationen

M.B.

Milton Barang, ingeniør i Esbjerg. Anholdt 17. marts 1945, fange til kapitulationen

C.H.C.

Christian Hansen Christensen, mekaniker i Gram. I Zelle II fra 16. til 17. april 1945

GUNNER CHRISTENSEN

Odense. Anholdt 2. oktober 1944, flygtet

H.O.H. EVALD

Evald Hansen. Død i tysk koncentrationslejr

KARL FIBIGER

Vejle. Arresteret for besvigelser mod værnemagten

HANS PETER GODT

Hjemløs tigger og vagabond. Anholdt 13. oktober 1944, løsladt 8. november

E. (ELINE) GROSSMANN

Kolding. Anholdt 14. februar 1945

HARRY HANSEN

Overlæge i Haderslev. Anholdt i november 1944, overført til tysk koncentrationslejr

UFFE PREBEN HANSEN

Anholdt for tyveri fra værnemagten. Efter befrielsen idømt 5 års fængsel for kriminalitet

PER (PETER) HOLM

Ingeniør. Anholdt 2. april 1945, fange indtil kapitulationen

J. GABRIEL JENSEN

Kaptajnløjtnant. Anholdt 7. oktober 1944, i koncentrationslejren Neuengamme til befrielsen

JENS THUE JENSEN

Stud.polyt., Bramminge. Arresteret 22. februar 1945, 10 dage i Zelle II, henrettet i Ryvangen i København 10. marts

E.A. KIRKETERP

Læge i Assens. Anholdt 22. november 1944, løsladt igen, atter eftersøgt, resten af besættelsestiden ”under jorden” i København

L. LAURITZEN

Tønder. Anholdt 7. oktober 1944, overført til Føslevlejren.

K. OLESEN

Anholdt 6. oktober 1944, overført til Frøslevlejren, derfra til Neuengamme. I april 1945 til Sverige med de hvide busser, døde der

AAGE OLSEN

Odense. Anholdt 2. oktober 1944, overført til Frøslevlejren

SKAU PETERSEN

Politibetjent, Vejle. Overført til Frøslevlejren

W. BREINHOLDT RASMUSSEN

Bager. Anholdt ved en fejltagelse

E.R.

Erik Rasmussen, Vejle. Død i tysk koncentrationslejr

J.R.

Johannes Rosendahl, cand.polit., Rødding. Fange til kapitulationen

SOLVEIG TEILMANN

Over Jersdal. Anholdt 13. februar 1945, løsladt 17. marts. Fik da at vide, at hendes mand var blevet henrettet i Ryvangen 10. marts.

H. THERKELSEN

Vognmand, Bylderup Bov. Anholdt 19. oktober 1944, overført til Frøslevlejren og herfra til Neuengamme

THUESEN

Kioskejer i Kolding. Anholdt 23, november, løsladt før kapitulationen

H.P. TOFT

Restauratør, Strandhotellet i Kollund. Anholdt 10. februar 1944, løsladt 8. april. Døde kort efter som følge af torturen

KEES VROLIJK

Hollandsk sømand, med i den danske modstandsbevægelse. Anholdt 10. oktober 1944, i Frøslevlejren til kapitulationen.

skoletjenesten på koldinghus præsenterer​

I 2020 er det 80 år siden, Danmark blev besat af Tyskland og 75 året for Danmarks befrielse. Det markerer Skoletjenesten på Koldinghus med en række små film om menneskeskæbner under Besættelsen i og omkring Kolding. Filmene er beregnet til udskolingen, men andre må selvfølgelig gerne kigge med.

Vi viser følgende film:

  • Aktionen mod de danske jøder i 1943. Ikke mange ved, at Staldgården på Koldinghus spillede en rolle under jagten på de danske jøder.
  • Ellen Jerking. Man hører næsten kun om de mandlige modstandsfolk, men kvinderne spillede en vigtig rolle og mange risikerede livet ved denne indsats.
  • De danske søfolk. Under krigen var der ca. 15.000 danske søfolk og fiskere i Danmark. De betalte en høj pris i menneskeliv under krigen. Mange kom ikke hjem igen.
  • Finnebørn. Finland var hårdt presset under 2. verdenskrig. Regeringen sendte omkring 70.000 børn ud af landet. 4.000 endte i Danmark.
  • Gestapocellen på Staldgården. Da Gestapo kom til Danmark i 1943 oprettede de en filial på Staldgården, kendt som ”Helvedes forgård”.
  • Kirsten Therkilsen. Danmark kom forholdsvis uskadt gennem den tyske besættelse med begrænsede tab af menneskeliv – men ikke alle var heldige.
  • I september 1944 slog tyskerne til mod de danske politi og 2.000 blev sendt i koncentrationslejr i Tyskland. Man slog også til mod en gruppe danskere ved grænsen.
  • Omkring 6.000 danskere blev sendt i koncentrationslejr. En modstandsmand fra Sjølund satte sig et særligt smukt minde i kampen for overlevelse.

ÅBENT ALLE DAGE

KL. 10.00 - 17.00

sE LUKKEDAGE HER

​INFO OM CORONA

LÆS MERE HER

Info om bil​letsalg

aktuelle ENTRÉPRISER

Voksne:​

​125 kr.

Studerende:​

65 kr.​

Gruppepris (min. 10 pers.):

100 kr. pr. pers.

Børn og unge under 18 år.

Gratis adgang​

Køb et årskort til Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

​Kontakt Koldinghus

MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Hent rutevejledning

CVR: 18119897

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk