Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

MERE OM KOLDINGKOGGEN

Fundhistorie

I 1943 fandt man i Kolding-inderfjord et skibsvrag, der bestemtes at være en kogge og tidsfæstedes til 1200-1400. Dele af vraget blev undersøgt af Nationalmuseet og Handels- og Søfartsmuseets skibstekniske konsulent. Det meste af vraget forblev på fjordbunden, men dele blev lagt dels i brinken ved Kolding ås udmunding, dels i en jernpram på åbunden.

I forbindelse med Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenters undersøgelser af de ældste danske skibe, er vraget i 2001 blevet hævet fra fjordbunden, undersøgt og opmålt.

Det blev herved bekræftet, at skibet er en kogge af egetræ. Dendrokronologisk er den bestemt til at være bygget ikke længe efter 1190, formentlig af tømmer, der har vokset i det sydjyske område mellem Kolding og Ribe. Hvornår skibet sank, kan ikke siges med sikkerhed. Det er også konstateret, at skibet har haft stævnror. Det er dermed det hidtil ældste kendte fund af et skib, der med sikkerhed har haft stævnror.

Nationalmuseet har i sit forskningsprojekt ikke midler til konservering og udstilling af vraget. Derfor er Museet på Koldinghus trådt til med et ønske om at konservere og udstille Kolding-koggen.

Hvad er en kogge? Historisk betydning

Koggen er en nordeuropæisk skibstype, der antages at have sin oprindelse i det nordfrisiske vadehavsområde. De ældste spores tilbage til før 800-tallet. Koggen var et bredt, fladbundet skib med rette stævne og høje sider. Kølen var en svær planke, hvorpå de to stævne var rejst. Den flade bund var kravelbygget (dvs. at plankerne lå kant mod kant), medens siderne var klinkbygget (dvs. at plankerne overlappede). I begyndelsen havde koggerne én mast med råsejl, i de seneste udgaver fik de to master. De ældste kogger har haft sideror som vikingeskibene, men de senere har fået stævnror dvs. at roret er anbragt i agterstavnen. Dette gjorde navigeringen lettere og sikrere.

Koggen afløste vikingeskibet som Nordeuropas foretrukne krigs- og handelsfartøj, og især Hansestædernes købmænd forstod at udnytte den nye skibstype. Koggen havde en betydelig lastekapacitet til transport af massevarer som sild i tønder, korn og tømmer, netop de varer som hanseaterne transporterede fra Østersøområdet til England og det øvrige Vesteuropa. Med koggen sejlede de hanseatiske købmænd og skippere fra omkring 1200 'ummelandt', dvs. nord om Skagen. Dermed skabte de middelalderens udstrakte søhandel mellem Balticum og Skandinavien i den ene ende og England og de vest- og sydeuropæiske lande i den anden. Koggen blev rygraden i denne søhandel og dermed grundlaget for det økonomiske og kulturelle opsving, som Nordeuropa oplevede i middelalderen, og som den nordeuropæiske-nordamerikanske kultur bygger på endnu i dag.

Danske koggevrag

I dag kendes et lille antal koggevrag fra dansk område: Kollerup ca. 1150; Kolding ca. 1190; Skagen ca. 1200; Vejby ca. 1372; Lille Kregme ca. 1358; Skanør ca. 1390. Dertil kommer et vrag i Bremen fra ca. 1380.

Af disse er Bremer-koggen konserveret og udstillet i Søfartsmuseet i Bremerhaven. Af de danske kogger er Kollerup-koggen udgravet, men opbevaret og delvis konserveret på måder, der gør opstilling umulig. Kollerup-koggen havde endnu sideror. Kolding-koggen er den bedst bevarede af danske danske kogger. Ca. 70 % af skibet er til stede eller lader sig rekonstruere med sikkerhed. De øvrige koggevrag er for ufuldstændigt bevarede til konservering og udstilling.

Skibsteknisk ligger Kolding-koggen således i begyndelsen af skibstypens storhedstid, medens Bremer-koggen ligger i den sene del.

Koggen og Koldings tidligste historie

Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, hvornår Kolding-koggen sank. Undersøgelser af vragdele kan måske give svar herpå. De få løse genstande, der er fundet i vraget er keramik, der ganske svarer til den keramik, der findes i Kolding omkring 1200 og derefter.

Kolding var på det tidspunkt ved at blive etableret som købstad, nævnt således første gang i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Arkæologiske undersøgelser tyder på, at byen er grundlagt i Valdemarstiden i sidste halvdel af 1100-årene ligesom mange andre af landets købstæder. Placeret på grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig blev Kolding snart en kongelig by, vigtig for rigets forsvar, vigtig for opkrævning af told og afgifter af byens handel og af handelen over grænsen. Ved 1200-årenes midte bygger kongemagten derfor en borg på en bakke lidt nord for Kolding å, Koldinghus, der hurtigt udvikler sig til et af rigets største borganlæg.

Staldgårdsprojektet og koggen

Museet på Koldinghus har i en årrække arbejdet med planer om indretning af Staldgården ved Koldinghus til et Center for lokalhistorisk formidling, omfattende en udstilling af Kolding og omegns historie fra middelalder til nutid; et særligt afsnit om Besættelsestiden i Kolding, Syd- og Sønderjylland (i tilknytning til den bevarede Zelle 2); undervisnings- og mødecenter.

Staldgårdens Ridehus er et godt 30 meter langt og ca. 12 meter bredt rum. Dermed passer dimensionerne til at rumme det konserverede vrag af Kolding-koggen i en særlig afdeling, hvor der desuden vil være mulighed for formidling i udstilling og interaktive medier af koggens udviklingshistorie og af Koldings søfartshistorie.

Koggen i Ridehuset vil således udgøre et spektakulært element i udstillingen om Koldings historie med krydsreferancer mellem den lokalhistoriske udstilling i nordfløjen og koggeudstillingen i sydfløjen

Kolding-koggen. Konservering og udstilling

Inden opstilling af vraget kan komme på tale skal det konserveres. Indledningsvis skal vragdelene flyttes fra Herringløse til Kolding og midlertidigt opbevares i store stålkar, der senere kan anvendes til konserveringen. Denne antages at tage ca. 5 år og i løbet af konserveringsprocessen skal visse vragdele samtidig bringes tilbage i deres oprindelige form for at muliggøre senere opstilling.

I mellemtiden skal Ridehuset gennemgå en bygningsmæssig renovering, der bl.a. omfatter etablering af en lukket klimaskærm, idet vraget efter endt konservering skal holdes i et konstant klima.

Nationalmuseets Bevaringsafdeling vil være ledende i arbejdet med konservering af Kolding-koggen. Lokalt vil meget af arbejdet blive udført af Koldinghusmuseets konserveringstekniker under vejledning af Vejle Amts Konserveringsværksted i Brejning.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.