Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

KOLDINGKOGGEN

Kolding-koggen på 'anparter'

Bliv 'anpartshaver' i et skib.

Sådan lyder tilbudet fra Museet på Koldinghus. Skibet er Kolding-koggen, det middelalderlige handelsskib, der blev fundet på fjordens bund i 1943 og som Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter i 2001 hævede til undersøgelse og opmåling.

Undersøgelsen har imidlertid vist, at

Kolding-koggen er et af de ældste eksemplarer af denne skibstype, der blev afgørende for den økonomiske og kulturelle udvikling i middelalderens Nordeuropa, og som vores kultur stadig bygger på

Kolding-koggen er det ældste kendte skib med stævnror og dermed enestående i europæisk skibshistorie

der er bevaret så store dele af skibet, at en konservering og udstilling er meningsfuld.

At konservere et skibsvrag som Kolding-koggen tager adskillige år. Men det skal gå stærkt med at redde vraget fra igen at blive sænket ned på fjordbunden. Nationalmuseet råder ikke over ressourcer til at konservere og udstille vraget, og hvis det ikke lykkes i februar måned at rejse de nødvendige midler, vil vraget igen blive nedlagt på fjordbunden.

Derfor skal der skaffes midler til veje til at overtage vraget og transportere det til Kolding, hvor det kan opbevares, indtil en egentlig konservering kan foretages med henblik på udstilling i Ridehuset i Koldinghus Staldgård. Der skal rejses 500.000 kr. for at sikre vragets opbevaring i Kolding.

Derfor tilbyder Museet på Koldinghus nu alle interesserede til at erhverve 'anparter' i Kolding-koggen. For en pris af 500 kr. kan man erhverve et 'anpartsbevis' på sin deltagelse i forsøget på at redde Kolding-koggen. Navnene på bidragyderne vil blive offentliggjort på en tavle i billetsalget på Koldinghus og senere i det færdige 'kogge-museum' i Ridehuset.

Indsamlingen forestås af Koldinghusmuseets Venner. Bidrag er fradragsberettigede i henhold til ligningslovens § 8a.

Interesserede kan melde sig pr. telefon (76 33 81 00), fax (76 33 81 99), brev, e-mail (museum@koldinghus.dk) eller personligt på Museet på Koldinghus.

​'Anpartshavere' i KoldingKoggen

Læs mere om KoldingKoggen

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.