Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

om koldinghus

Koldinghus har gennem 750 år spillet en væsentlig rolle i Danmarks historie: som grænseværn, som kongelig residens og som sæde for den lokale statsadministration.

Efter katastrofebranden i 1808 tiltrak slotsruinen sig stor opmærksomhed som malerisk ruin. Gennem mere end 100 år har ruinen været genstand for restaureringer og gradvis indretning til kulturhistorisk museum og hjemsted for særudstillinger og kulturelle aktiviteter.

I dag er Koldinghus et statsanerkendt museum, beliggende i et af Danmarks mest markante historiske slotte med en vision om at være det autentiske samlingssted, der skal give brugerne perspektiv på deres liv gennem historien.

Museets protektor er H.K.H. Prinsesse Benedikte.​

ORGANISATION

Koldinghus er en selvejende institution, organiseret med en museumsdirektør, der refererer til bestyrelsen og tre chefer for henholdsvis Kulturarv, Kommunikation samt Økonomi- og Administration.

Der er ca. 42 dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere fordelt i de tre afdelinger. Fælles for både ledere og medarbejdere er, at de brænder for Koldinghus og er stolte ambassadører for museet.

LOKAL OPBAKNING

Koldinghus har en erhvervsklub med ca. 80 aktive medlemmer og ca. 210 frivillige, der bidrager til museet på forskellig vis. Herudover er der Museumsklubben Koldinghus med godt 2500 medlemmer.

Der er således et stort lokalt engagement og involvering i Koldinghus - et engagement, der har skabt og fortsat medvirker til at skabe grundlaget for den kontinuerlige vækst i aktiviteter, besøgende og økonomi, der har været på Koldinghus i de seneste år

BESØGSTAL OG ØKONOMI​

Koldinghus har haft et stigende besøgstal gennem de seneste år. I 2018 besøgte 172.000 museet.

Forudsætningerne herfor har blandt andet været meget succesfulde særudstillinger samt et stort og stigende antal offentlige såvel som private arrangementer. Alt sammen er bygget på et fundament af en stærk og engageret lokal opbakning og involvering og et nationalt og internationalt opdyrket og velplejet netværk.

Koldinghus har en omsætning på gennemsnitlig ca. 22 mio. kr. og har haft overskud hvert år de seneste år. Egenindtjeningen i form af entreindtægter, udlejning af lokaler m.v. har i de seneste år været stigende og udgjorde i 2018 65% af de samlede indtægter. Tilskud fra staten og kommunen udgør de resterende 35% af indtægterne.

ÅBENT ALLE DAGE

KL. 10.00 - 17.00

støt koldinghus

Læs mere her om, hvordan du kan støtte Koldinghus med 200 kroner

aktuelle ENTRÉPRISER

Voksne:​

​62,50 kr. Læs mere her >>

Studerende:​

32,50 kr.​

Gruppepris (min. 10 pers.):

62,50 kr. pr. pers.

Børn og unge under 18 år.

Gratis adgang​

Køb et årskort til Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

​Kontakt Koldinghus

MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Hent rutevejledning

CVR: 18119897

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk