Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

LEDIG STILLING

Udstillingsproducent og -arkitekt til Museet på Koldinghus

Koldinghus søger en udstillingsproducent og -arkitekt med stor rumforståelse, kreative evner, erfaring med projektledelse og med hænderne skruet rigtigt på.

Koldinghus har de seneste år formået at tiltrække mange gæster fra hele landet og udlandet. Det skyldes bl.a. vores store udstillinger, som fx "Georg Jensen. Et eventyr i dansk sølv" (2015). "Fabergé. Zarens hofjuvelér og forbindelsen til den danske kongefamilie" (2016) og "Himmelsten. H.K.H. Prins Henriks samling af orientalsk jadekunst" (åbner 21. januar 2017). Til at fortsætte arbejdet med at designe, opbygge og realisere vores ambitiøse udstillingsprogram søger vi en udstillingsproducent og -arkitekt.​

Ansøgningen

Ansøgning med bilag sendes til museumsassistent Dorthe Søndergaard Hansen på dosh@koldinghus.dk eller til vores adresse senest 5. december 2016 kl. 8.00

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50 og vi tilstræber, at vores nye udstillingsarkitekt tiltræder stillingen pr. 1. februar 2017.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Læs mere om organisation, museets visioner og strategi her >>

Ansvarsområde

Dine ansvarsområder bliver at sikre det rigtige flow og koordinering i opbygningen af kommende udstillinger, sikre overholdelse af deadlines, planlægge den fysiske opbygning i samarbejde med museets driftsafdeling og overholde udstillingsbudget i samarbejde med museets økonomiansvarlig.

Arbejdsopgaver

Dit job bliver primært at designe, tegne, planlægge og deltage i den fysiske opbygning af museets kommende udstillinger. Du kommer til at stå for den overordnede projektstyring af den fysiske opbygning af museets udstillinger, samt samarbejdet med museets håndværkere, fagpersonale. øvrige personale og alle vore eksterne leverandører. Du får ansvaret for at deadlines overholdes både internt og eksternt.

Faglige kvalifikationer

• Udstillingsscenograf, udstillingsarkitekt eller tilsvarende

• Erfaring med opbygning af udstillinger - fra ide til færdig udstilling

• Erfaring med styring og arbejdsledelse

• Erfaring med implementering af lys, lyd og IT

• Erfaring med at arbejde i tværfaglige teams

• Et godt visuelt blik

• Håndværksmæssig snilde

• Holde mange bolde i luften på en gang

• Elsker at formidle visuelt gennem skitser

Personlige kvalifikationer

• Lyttende og god til at omsætte idéer til konkrete projekter

• Systematisk, men også kreativ

• Teamspiller med gode samarbejdsevner

• God til at dele viden og erfaring med alle i organisationen

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kulturarvschef Steen Lundbye på telefon 2116 0860 eller e-mail strl@koldinghus.dk

Løn

Vi følger kommunale overenskomster.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.