Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​VIL DU VÆRE MED TIL AT UDVIKLE KOLDINGHUS?

To ledige stillinger: Kulturarvschef og udstillingskurator

Ansøgningsfrist: 28. november 2014

Museet på Koldinghus søger en kulturarvschef med ansvar for Samlings-, Forsknings- og Formidlingsafdelingen og en udstillingskurator, som skal være med til at styrke Koldings designsatsning i samarbejde med Designskolen Kolding.

Museet på Koldinghus er i øjeblikket inde i en forandringsproces, der tager afsæt i vores nyformulerede strategi ”Koldinghus Version 3.0 – Et skridt tættere på brugeren og fremtiden”. Museets arbejde skal i de kommende år temamæssigt udspringe af vores 3 centrale fokusområder: 1. Slot og By, 2. Design og Arkitektur og 3. Kongeslottet og Europa og tage afsæt i vores nye formidlingsparadigme, der skal sikre, at museets gæster oplever museumsbesøget som vedrørende, relevant og engagerende.

KULTURARVSCHEF (NYOPRETTET STILLING)

-med ansvar for forskning, samlinger og formidling

Vi søger en kulturarvschef med ansvar for Samlings-, Forsknings og Formidlingsafdelingen. Afdelingen varetager dels museets arbejde inden for dets kulturhistoriske ansvarsområde, herunder Kolding Kommunes historie fra istid til nutid samt dansk sølv, hvor fokus er på nyere tid, og dels museets særudstillingsvirksomhed. Du får det overordnede personaleansvar for afdelingens faste medarbejdere, der består af en samlingsinpektør, en udstillingskurator og skoletjenesten. Vi forventer, at du har en ph.d.-grad i historie, etnologi eller ambitioner om tilsvarende og har bred erfaring med samlings- og formidlingsarbejde og forskning.

Læs mere om jobbet som Kulturarvschef her >>​

UDSTILLINGSKURATOR

-med ansvar for projektledelse, kuratering og fundraising

Museet på Koldinghus og Designskolen Kolding søger en udstillingskurator. På Koldinghus får du ansvar for museets særudstillinger - både store af internationalt format og mindre særudstillinger, der understøtter museets strategiske fokusområder. På Designskolen Kolding skal du først og fremmest hjælpe med at ’frame’ og iscenesætte udstillinger af primært de studerendes arbejder. Begge institutioner ønsker at arbejde tættere sammen og udvikle tiltag, som kan understøtte Kolding Kommunes designsatsning. Vi forventer, at du har relevant museumsmæssig akademisk uddannelse inden for fx kunst- eller designhistorie, indsigt i museer og digital formidling og solid erfaring med projektledelse af udstillingsdesign og - opbygning.

Læs mere om jobbet som Udstillingskurator her >>​

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.