Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Kolding fejrer 750 år

I 2018 fejrer Kolding og Koldinghus 750 års jubilæum. Det markeres i årets løb med en række spændende events, som sætter fokus på det Kolding der var og er.

Jubilæet fejres blandt andet med to store events i henholdsvis maj og august, hvor alle borgere og besøgende er inviteret til at tage del i fejringen. Der ud over vil man i årets løb kunne opleve en lang række forskellige arrangementer, som sætter spot på forskellige temaer i Koldings historie

Februar til april

Haunted Castle

​I vinterferien kan du lade dig skræmme og forskrække, når der er Haunted Castle på Koldinghus.​​

Igangsætter​ne

Kolding Stadsarkiv udgiver i samarbejde med Helle Juhl bogen ’Iværksætterne’, som fortæller historien om tilblivelsen af det moderne Kolding fra grundloven i 1849 og de næste 150 år frem. Bogen udgives den 2. marts, hvor der åbnes en udstilling med samme tema.

Øjenvidneberetninger

Mungo Park Kolding omsætter øjenvidneberetninger fra branden på Koldinghus i til medrivende og tankevækkende teater.

​Maj​

Magtens Smykker

Jubilæumsudstillingen åbner 5.maj.

Fejring af 750 året

Kolding Kommune skyder for alvor markeringen af 750 året i gang i den første weekend i maj med en stor festlig event for alle borgere. Eventen er under planlægning.

LEGEBORG I LEGEPARKEN

Børnene kan godt begynde at glæde sig. Legeparken fejrer nemlig byjubilæet med indvielsen af en legeborg formet som Koldinghus. Legeborgen ventes i øjeblikket indviet i maj.

Maj til september​

Kolding, Koldinghus og omegnen i samspil gennem 750 år

Gennem vandre- og faste udstillinger samt guidede busture formidler KongeåMuseet relationen mellem Kolding, Koldinghus og omegn, især perioden 1500–1750. Udstilling og busture kan opleves fra maj til september.

Køkkenhaver som for 750 år siden

Fra maj til september vil du i Geografisk Have kunne få et indblik i, hvordan man indrettede og dyrkede køkkenhaver for 750 år siden. Udstillingshaven bliver indrettet i en 100 år gammel have.

750 år med handel

Ta en gåtur gennem Kolding Midtby og få et indblik i 750 års handelsliv i Kolding. Kolding Stadsarkiv og Koldinghus er gået sammen om udstilling i gågaderne, som skal formidle historien gennem f.eks. historiske malerier og fotos.

Juni og juli

Sommerferie-aktiviteter

Besøg Koldinghus og tag del af de mange aktiviteter i skoleferien. Du kan blandt andet blive slået til ridder af ordenen Den Væbnede Arm.

Musical i Slotsgården

Tag med til Dr. Dorotheas kæmpe jubilæumsshow i bedste musical-stil og med Stig Rossen som solist. I anledning af 750året foregår show i Slotsgården på Koldin​ghus, hvor d​et oprindeligt begyndte.​

August

Murenes Minder

Glæd dig til en oplevelse ud over det sædvanlige, når vi med lys, lyd, musik og effekter skaber et stykke medrivende og spektakulær historiefortælling på Koldingshus’ mure.

Med lys og effekter giver vi dig et indblik i slottets dramatiske historie, mens vi med hjælp fra musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester og Det Kongelige Teaters Opera løfter fortællingen og giver den liv og sjæl.

Eventen finder sted den 23. og 24. august 2018. Bag eventen står Kolding Kommune og Koldinghus.

December

Kolding Light festival

I 2018 retter Kolding Light Festival deres spotlys mod Kolding og Koldinghus’ 750 års jubilæum. Gennem spændende lyssætninger, videolys, interaktive installationer og lyskunst får de besøgende en ny og anderledes oplevelse af Kolding by. 

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.