Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

FORELÆSNINGSRÆKKE OM DANSKE regenter I MODERNE TID

Mandag 30. oktober kl. 17.00 - 18.30: Frederik 7. med Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet - NY DATO: 20. november 

Mandag 6. november kl. 17.00 -18.30: Christian 10.  ved Tim Knudsen, professor i statskundskab.

​Mandag 27. november kl. 17.00 -18.30: Margrethe 2. ved Steffen Heiberg 

Forelæsningsrækken arrangeret i samarbejde med folkeuniversitetet

​​Mandag 6. november: oM CHRISTIAN 10.

Hvis man læser Grundloven og tager den bogstaveligt, må man tro, at Danmark fortsat regeres af en stærk konge, der leder regeringen, og som selvstændigt kan udnævne ministre og fyre dem igen. Man kan også tro, at kongen/regenten bestemmer, hvornår der skal være valg, og deltager i lovgivningen. Realiteten er i dag en anden. Men det tog sin tid, inden kongemagten resignerede over for det parlamentariske demokrati. Christian den Xs regeringstid fra 1912 til 1947 er den sidste periode, hvor en regent periodevist kæmpede mod statsministrene for at beholde noget af den politiske magt, som regenten på papiret havde. Vi ser nærmere på denne kamp, som udspandt sig i Christian den X´s regeringstid. Og hvad blev så tilbage af regentens politiske rolle efter Christian den X´s tid?

Forelæser Tim Knudsen er professor i statskundskab. Han har blandt andet udgivet bøger og artikler om danske statsministre, regeringsdannelsen, dansk demokratihistorie og dansk forvaltningshistorie. Han er desuden hyppigt anvendt som politisk kommentator i blandt andet Kristeligt Dagblad.

MANDAG 27. NOVEMBER: ​MARGRETHE 2.

​Steffen Heibergs foredrag vil fokusere på, hvordan monarkiet i de 45 år, der er forløbet siden Dronningens tronbestigelse i 1972, har reageret på de udfordringer, der er er resultatet af en verden i voldsom forandring.

I 1972 var Danmark en homogen nationalstat. Det er ikke længere tilfældet i samme grad: Europæisk integration, migrantkrise, globalisering har skabt nye vilkår, computere, mobiltelefoner har ændret dagligdag og almindelig kommunikation. Udviklingen har skabt usikkerhed og mistro til traditionelle autoriteter. Ikke mindst er det gået ud over politikere, presse og eksperter. I modsætning hertil har monarkiet og Dronningen trods en nærgående presse og enkelte udfald i den nærmeste familie, formået at fastholde anseelsen. Man har tilpasset sig uden at give køb på værdigheden. Er det held eller har Dronningen og kongehuset bare været dygtigere strateger end andre? Og hvad med fremtiden?

Steffen Heiberg, født 1945, historiker, forfatter, tidligere forskningschef ved Frederiksborgmuseet. Har et stort historisk forfatterskab bag sig, bl.a. Christian 4. En europæisk statsmand (2006, ny udgave 2017), Enhjørningen Corfitz Ulfeldt (1993), En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen (2008), Nye Horisonter,. Europas kulturhistorie i renæssancen (2016), redigerede samleværket Danske Dronninger (2000). Mangeårig medarbejder ved Politiken, medvirkende i DR’s historie om Danmark.

​Kongerækken har i mange år været bandlyst i historieundervisningen. Til hvilken nytte skulle man lære en stribe navne og årstal? Hvad havde de kronede hoveder med almindelige mennesker at gøre? En hel del faktisk.

​For danske konger er mere end navne, numre og årstal. På mange måder legemliggør de skiftende danske konger det samfund, de stod i spidsen for. Man kan ikke skille kongernes historie fra den generelle danmarkshistorie. Kongernes personlige historie har således stor betydning for vores
​forståelse af tidligere tiders politik, kultur og mentalitet. Den sidste års fornyede interesse for danske konger viser da også, at man sagtens kan skrive og læse om danske konger, uden at det bliver kedeligt, og uden at
​den overordnede historie forsømmes.​

MANDAG 20. NOVEMBER: OM FREDERIK 7.​

Frederik 7. lod umiddelbart efter at have besteget tronen i 1848 enevælden afskaffe, og året efter satte han sin underskrift under Danmarks Riges Grundlov. Indførelsen af en fri grundlov betød imidlertid ikke, at kongen ikke længere spillede nogen aktiv rolle i politik. Det gjorde han i høj grad fortsat – i foredraget vil vi se på, hvordan og med hvilke resultater. Frederik 7. var barnløs, og med ham uddøde det oldenborgske kongehus i 1863. Kongens privatliv vakte skandale: han blev skilt hele to gange, og i 1850 ægtede han den fhv. balletdanserinde og modehandlerinde Louise Rasmussen, der til lejligheden blev ophøjet til grevinde Danner. Hun blev dog ikke dronning, blot kongens hustru, men hun var en person, der i høj grad delte vandene i det danske samfund og fik stor politisk betydning.

Michael Bregnsbo, f. 1962, ph.d., lektor i historie ved Syddansk Universitet, Odense. Beskæftiger sig i sin forskning især med dansk og europæisk politisk historie, kirkehistorie og politisk idehistorie 1500-1900. Har bl.a. skrevet Til venstre hånd. Danske kongers elskerinder (Gyldendal 2010).

​​

​PRAKTISK INFORMATION​

Mandage fra 17.00 - 18.30, 30. oktober,, 27. november, 20 november 2017

​Pris for alle 3 forelæsninger

  • Standard: 350 kr.
  • Studerende og medlemmer af Museumsklubben: 250 kr.

KØB BILLET HER >

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.