Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​kolding knækker cancer 26. oktober kl. 17-21.30

TÆND ET LYS CEREMONI PÅ KOLDINGHUS

Tænd Et Lys er en smuk lysceremoni til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi savner. Lyset symboliserer et håb om, at kræft en dag kan bekæmpes og viser samtidig, at dem vi har mistet ikke er glemt.

Alle kan deltage og lave en personlig lyspose. Alle lysposer stilles op i slotsgården på Koldinghus i Knæk Cancer logoets blomsterformation. Kom og nyd den særlige stemning i slotsgården, mens lysposerne lyser mørket op.

Du kan købe en lyspose for 50 kr. på Koldinghus mellem kl. 17.00 og 21.30.

Pengene fra salg af lysposerne går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Det er kun muligt at betale kontant eller med MobilePay for posen.

Der vil være borde, stole, musik og tusser, så du kan sidde ned og dekorere din lyspose med tegninger og en personlig hilsen til en, du holder af.

Slotsbutikken på Koldinghus holder ekstraordinært åbent under ceremonien. ​Inde i Slotsbutikken vil Torben Lund fra Tobbers Madbar også stå i en bod og sælge kaffe, cookies og varm saft. For hver solgt enhed donerer Tobbers Madbar 5 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Kl. 21.30 vil der være en lille ceremoni omkring blomsten i slotsgården, hvor vi holder 1 minuts stilhed til ære for dem, vi har mistet til kræft.

Tænd Et Lys afholdes i samarbejde med Koldinghus, Stafet for Livet i Kolding, lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse i Kolding og Kolding Knækker Cancer.

Praktisk info

- Der er gratis parkering hele dagen i Staldgården.

- Slotsbutikken er åben fra 17-21.30.

- Der kan købes kaffe, saft og cookies.

- Selve lysceremonien starter kl 21.30.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2020

ENTRÉPRISER 2019

Voksne: 110 kr.

Studerende: 55 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Gruppepris (min. 10 pers.): 90 kr. pr. pers.

ENTRÉPRISER HØJSÆSON (4. april - 18. oktober 2020)

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Gruppepris (min 10. pers.): 100 kr. pr. pers.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

TAK TIL VORES SPONSORER