Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

HUSK HVIDLØG!

Læs om kendte vampyr-skrøner og bliv klogere på vampyrens oprindelse​

Foto: ​Tomas Vahlkvist

​Vampyrens korte forhistorie​

Vampyrer er så godt som udødelige. Derfor kan det undre, at selve begrebet vampyr ikke har en længere forhistorie, end den som vampyreksperten Niels K. Petersen beskriver.

Han forklarer, at vampyrlegendens ingredienser, som for eksempel vampyrens allergiske frygt for kors og hvidløg, er forholdsvist nye, idet de stammer fra begyndelsen af 1700-tallets Serbien, der på dette tidspunkt var okkuperet af østrig-ungarske styrker.

»Den østrigske besættelsesmagt rapporterede tilbage til Wien, at lokale serbiske bønder var plaget af en slags genfærd, de kaldte for vampir. Det drejede sig om døde, der stod op af gravene for at suge blod af de levende. For at forhindre dette, halshuggede bønderne deres døde eller drev pæle gennem deres hjerter,« fortæller Niels K. Petersen, der skriver om vampyrernes fortid på sin blog Magia Posthuma.

I 1732 bredte den sensationelle historie om de serbiske vampyrer sig fra Wien og ud i Europa. Niels K. Petersen ser dennne »vampyr-epidemi« som en sidste rest af Europas hekseforfølgelser, idet det ofte var mennesker, der var blevet beskyldt for at være hekse, som tillige fik vampyranklagen rettet mod sig.

»Den oprindelige vampyrmyte fortæller meget om den tid, den er opstået i, ikke mindst fortidens forestillinger om døden. Den kan ses som en folkelig videreførelse af den diskussion, der tidligere var blevet ført mellem protestantiske og katolske teologer om skærsilden og dens hjemløse sjæle, og den diskussion, der siden blev ført mellem kirken og datidens rationalistiske videnskab om forholdet mellem sjæl og krop,« siger Niels K. Petersen.

Misforståelsen om Dracula

Det er en udbredt misforståelse, at vampyrlegenden går tilbage til den rumænske fyrste Vlad »Spidderen« Tepes, der forsvarede Balkan mod osmannerne i 1400-tallet – en adelsmand, der ganske vist havde for bloddryppende vane at sætte sine fjender på spidse pæle og havde tilnavnet »Dragen« (på rumænsk: Dracul).

I nutidens Rumænien er Vlad Tepes en nationalhelt, men der gøres samtidig en del ud af vampyrlegenden omkring ham. Det er dog mest af alt af hensyn til nutidige turister, idet forbindelsen til vampyrerne alene skyldes den engelske forfatter Bram Stoker.

Bram Stoker fik i 1897 udgivet alle tiders mest populære vampyrroman, nemlig »Dracula«, der handlede om en transsylvansk greve, som deler navn med den historiske prins. Stokers Dracula-figur er dog inspireret af en række andre historiske skikkelser og litterære figurer af et mere romantisk tilsnit, ikke mindst kvindebedåreren Don Juan.

»Det erotiske og forføreriske element var allerede tydeligt, da Bram Stoker skrev »Dracula« med stor succes. Hans vampyr var en gentleman, der forførte uskyldige piger, »tog deres mødom« og forsvandt igen uden at påtage sig ansvaret for den »seksuelle« forbindelse.

Det er ikke Ikke tilfældigt, at den formel blev en succes i den victorianske tidsalder, hvor seksualitet uden for ægteskabet var både meget forbudt og meget tillokkende,« siger lektor Rikke Schubart, der har forsket i gyserfilm og skrevet om dem i flere bøger.

"Vampyrjægerens Håndbog"

​I bogen 'Vampyrjægerens håndbog'  blandes sand viden med blodig skrøne. Resultatet er sødt og kløgtigt - og en lille smule uhyggeligt.

Potentielle vampyrer
I Babylon mente man f.eks., at kvinder, der dør som jomfruer, kvinder, der dør, imens de ammer, ugifte mænd, onde mænd, enhver, der lægges i en grav, der ikke er dyb nok, enhver, der overhovedet ikke får nogen begravelse, og så selvfølgelig prostituerede var potentielle vampyrer.

Senere mente man, at folk, der bliver født med hale, usædvanligt tykt hår, behåring over hele kroppen, sammenvoksede øjenbryn, røde kinder, ganespalte eller blå øjne var i fare for at udvikle hugtænder og blive en pest for deres mennesker.

Folkloristik af den gamle skole
Samtidig har man også gennem tiderne ment, at vampyrisme kan erhverves. Naturligvis først og fremmes ved, at man møder en vaskeægte Nosferatu, der smækker gebisset i halsen på én.

Men ellers kan den, der giver sig af med sort magi, et syndefuldt liv, mord, ulykkelig kærlighed, eller som plejer omgang med varulve, også blive vampyr. Når man omsider er død, er man stadig ikke sikker. Har man begået selvmord, eller er et lille dyr kravlet hen over ens lig, er vampyrskæbnen også sikker.

Myten om vampyren er - som det fremgår - folkloristik af den gamle skole. Og derfor er netop opregninger af varsler, tegn og symbolik centrale i bogen. Ofte har de en slående poetisk kvalitet. Hvem vidste, at man blandt andet kan forsvare sig imod vampyrer med både bævreasp, rose, røn, venusvogn og vrietorn.

Populærkulturen
Mere dramatisk er oversigten over de våben, enhver god vampyrjæger må have med sig, når helten eller heltinden begiver sig ud for at finde krapylet. Husk hvidløg, stager, krucifiks, spejl, vievand, frø, knuder, økse, spade, hammer, knive, koben, tang, reb, segl, sæk - og hvis alt kikser, kan man forsvare sig med de bare næver ved at lave et 'halsknæk'.

Hele proceduren er nøje beskrevet, og anvisningen slutter: »Fortsæt med at dreje rundt, indtil du hører halsen knække«. Godt det kun er en vampyr, man må bruge den slags på.

Bogen flyder over af eksakt historie, opregninger af legender og myter, men også anvisninger til 'gode' vampyrkirkegårde (særligt Highgate i London virker indbydende). Men der er også hele tiden paralleller til populærkulturen. Max Schreck, Bela Lugosi, Lon Chaney jr., Christopher Lee, Klaus Kinski, Reggie Nalder, Kiefer Sutherland og Gary Oldman har f.eks. alle spillet vampyr på film.

Og indimellem er der henvisninger til virkelighedens 'vampyrer', nemlig forbrydere med en forkærlighed for blod. Englænderen John Haig huserede f.eks. i London i 1940'erne, hvor han drak sine ofres blod og siden opløste ligene i syre.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2020

ENTRÉPRISER 2019

Voksne: 110 kr.

Studerende: 55 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Gruppepris (min. 10 pers.): 90 kr. pr. pers.

ENTRÉPRISER HØJSÆSON (4. april - 18. oktober 2020)

Voksne: 125 kr.

Studerende: 65 kr.

Gruppepris (min 10. pers.): 100 kr. pr. pers.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

TAK TIL VORES SPONSORER