Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

opdateringer under corona-krisen

museet genåbner 26. maj

Tirsdag 26. maj slog vi igen dørene op til Koldinghus efter at have været lukket i to måneder. Vi er så glade og har glædet os til at se jer på museet – uden gæster giver det ikke mening. Tak fordi I har fulgt os og delt og liked vores opslag på vores digitale kanaler. Jeres opbakning har betydet meget for os.

Vi åbner museet med alle de restriktioner og retningslinjer, som myndighederne foreskriver. Vi håber, I vil hjælpe os med at få genåbnet museet på bedste vis, så alle kan føle sig trygge. Følg skilte og anvisninger, hold afstand og vis hensyn. Vi sørger for at have så meget bemanding på gulvet i publikumsområder, så vi løbende kan følge og justere restriktionerne.

Åbningstiden vil være 11-16 frem til torsdag 11. juni og efterfølgende 10-17 fra fredag 12. juni. Der kan komme ændringer i åbningstiden, så besøg vores hjemmeside, før du kommer.


Velkommen tilbage på Koldinghus.​

slotsgården og slotsbutikken er åben

Onsdag 13. maj åbnede Koldinghus porten til slotsgården og samtidig åbnede slotsbutikken. Gården og butikken er åben alle dage fra kl. 11-16.

Der tages forbehold for ændringer. Hold dig opdateret her på siden, før du besøger os.

Museet åbner 26. maj

​Vi er klar til at åbne museet, hvor porten fortsat vil stå åben. Indgangen til Koldinghus i porten er nemlig for smal til, at gæsterne både kan gå ud og ind samme sted på grund af smittefare med corona-virus. Den eneste måde vi kan åbne museet på igen 26. maj, er ved at skabe en anden udgang, og det bliver så gennem porten.

På Koldinghus har vi 4000 kvadratmeter publikumsområde inde på slottet og en slotsgård på 1300 kvadratmeter. Vi har derfor gode muligheder for at fordele vores gæster på en forsvarlig måde både ude og inde.

De nye tiltag omfatter blandt andet ekstra rengøring og håndsprit til museets gæster, opsætning af plexiglas ved billetsalg og butik og åbning af porten til slotsgården så gæsterne ikke støder ind i hinanden ved indgangen til billetsalget.

Med de nye tiltag er vi trygge ved at byde publikum og personale velkommen tilbage til museet. Koldinghus skaber fællesskabsoplevelser og kan være med til at sætte hjulene i gang igen.​

​TILTAG

  • Der indsættes ekstra rengøring og ekstra personale i publikumsområder
  • Synlig information om retningslinjer for blandt andet afstand og håndvask ved ankomst til museet
  • Afstandsmarkeringer ved billetsalg og butik
  • Håndsprit ved indgange og andre udvalgte steder på museet
  • Plexiglas ved billetsalg
  • Begrænset antal besøgende på museet og i de enkelte rum
  • Nedlukning af Det Kongelige Udklædningsværksted og andre afsnit, hvor gæsterne kan røre

Retningslinjerne for både ansatte og gæster opdateres løbende i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger, herunder retningslinjer udstukket af Sundhedsmyndighederne, Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Koldinghus under corona-krisen

Tre kulturinstitutioner; Kolding Stadsarkiv, Koldinghus og Mungo Park Kolding er gået sammen om at dokumentere tiden med Corona.

Selvom museet er lukket er vi fortsat aktive på de sociale medier. Følg med på Facebook og Instagram, hvor vi deler historier og nyheder.

Støt Koldinghus under coronakrisen med en donation på 200 kr.

Gæster med årskort kan nu få forlænget varigheden af deres medlemskab med lukkeperioden ved at skrive til museet.

museet lukkede 12. marts

Som konsekvens af den alvorlige coronakrise lukkede Koldinghus helt ned på ubestemt tid. Udvalgte medarbejdere skulle passe museets basale funktioner. 29 medarbejdere blev sendt hjem med brug af regeringens lønkompensationsordning.

Koldinghus har siden 12. marts været lukket for gæster, og de fleste medarbejdere har været sendt hjem for at mindske risikoen for spredning af corona. Hjemmefra har medarbejderne opretholdt alle de aktiviteter, som ikke umiddelbart er rettet mod publikum, fx myndighedsarbejde, samlingsvaretagelse, fundraising, hjemmeside, sociale medier, bookinger, lokaleje samt planlægning af kommende events og udstillinger. Et akutberedskab har dog fortsat arbejdet med opbygningen af årets store særudstilling, “Kongerækken med Jim Lyngvild - dragter, dramaer og danmarkshistorie”, der skulle åbne 4. april.

Men fra mandag 23. marts lukker museet helt ned og sætter alt på vågeblus. Med undtagelse af de udvalgte medarbejdere, som skal passe museets basale funktioner, sendes alle 29 medarbejdere hjem med brug af regeringens lønkompensationsordning.

“På Koldinghus er vi alle meget berørte af den alvorlige situation, hvor vi oplever et samfund, der lukker ned, hvor vi skal holde afstand til hinanden og hvor vores daglige samvær og fællesskab med kolleger, frivillige, venner og familie er taget fra os. Det er en svær tid, både for vores samfund, for virksomheder og for borgere. Vi er meget kede af den situationen, som vi står i nu, og vi er kede af, at vi må sende medarbejdere hjem. Vores fokus har været at sikre arbejdspladser og minimere tab frem mod den tid, hvor vi igen kan åbne museet. Vi skal kunne beholde de arbejdspladser, vi har på Koldinghus, så vi sikrer, at vi kan starte op igen, så snart det bliver muligt. Derfor har vi set os nødsaget til at benytte os af den hjælpepakke, som regeringen har fremlagt,” siger konstitueret direktør Nanna Ebert.

Koldinghus får tilskud fra staten og fra kommunen, men er samtidig en selvejende institution som er afhængig af entréindtægter, leje af lokaler til møder og konferencer og butiksvirksomhed. Derfor skaber den nuværende lukning en meget sårbar situation for museet, som allerede har mistet et stort beløb. Museet forudser endda et tab, der kan være svært at indhente, hvis lukningen bliver langvarig.

“Coronakrisen er meget alvorlig for museets økonomi. Derfor vælger vi nu at sende alle medarbejdere hjem, stoppe alt hjemmearbejde og sætte museet på vågeblus. Vi vil stadig være tilstede på vores sociale medier, og vi følger hele tiden med i udviklingen omkring coronapandemien og regeringens tiltag. Vi arbejder stadig på at åbne udstillingen ”Kongerækken med Jim Lyngvild”, når det bliver muligt og at forlænge udstillingsperioden” siger Nanna Ebert.

Mens Koldinghus bliver tomt og stille for en tid, vil de udvalgte medarbejdere opretholde arbejdet med museets sikkerhed, kommunikation, økonomi og administration. Tilstedeværelsen på sociale medier og på hjemmesiden fastholdes og postkassen bliver stadig tømt.

ÅBENT ALLE DAGE

KL. 11.00 - 16.00

støt koldinghus

Læs mere her om, hvordan du kan støtte Koldinghus med 200 kroner

aktuelle ENTRÉPRISER

Voksne:​

​125 kr.

Studerende:​

65 kr.​

Gruppepris (min. 10 pers.):

100 kr. pr. pers.

Børn og unge under 18 år.

Gratis adgang​

Køb et årskort til Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

​Kontakt Koldinghus

MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Hent rutevejledning

CVR: 18119897

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk