Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

"hjælp, slottet brænder"

dramatiseret fortælling om branden på koldinghus i 1808

28. og 29. marts 2020 kl. 14.00-15.00

praktisk

​Dato: Lørdag 28. marts og søndag 29. marts 2020 kl. 14.00-15.00

Billetpris: 125 kr., 65 kr. for årskortindehavere og medlemmer af Erhvervsklubben.

DRAMATISERET FORTÆLLING OM BRANDEN PÅ KOLDINGHUS I 1808

Natten mellem 29. og 30. marts 1808 udbrød der brand på Koldinghus. Branden opstod i skorstenen i vagtstuen, og inden man helt blev klar over situationens alvor, havde ilden så godt fat, at den ikke lod sig bekæmpe. Man indskrænkede sig til at redde mest muligt af slottets indbo. På brandens anden dag styrtede en del af Kæmpetårnet ned og knuste slotskirken nedenunder. Da ilden havde hærget i næsten tre dage stod slottet tilbage som en sodsværtet ruin.

Koldinghus markerer årsdagen for den altødelæggende brand i 1808 lørdag 28. og søndag 29. marts 2020 med arrangementet ”Hjælp, slottet brænder”. Her kan man bl.a. høre historien om de mange spanske soldater, der var indkvarteret i Kolding by og om, hvorfor den franske feltmarskal Bernadotte med dele af sin stab var indkvarteret på slottet den skæbnesvangre nat i 1808.

Arrangementet er en kombination af fortællinger og skuespil baseret på de originale kilder, der beretter om brandens forløb. En af Bernadottes adjudanter, oberstløjtnant Salvre, bliver spillet af en af museets faste guider Erik Lysbjerg, der også er fortæller ved arrangementet. Skuespiller Yvonne Andersen har rollen som oberstinde Kirstine Hviid, der var gift med oberst af lansenererne og kommandant på Koldinghus, P. M. Hviid.

Obersten havde tjenestebolig på Koldinghus, hvor han boede med sin hustru og parrets tre børn. ​Oberst Hviid var ikke selv til stede på Koldinghus den nat slottet brændte. Efter englændernes bombardement af København i 1807 var han blevet udstationeret på Sjælland, og tilbage på Koldinghus sad oberstens hustru Kirstine Hviid og parrets børn.

Familien Hviids beretninger er nogle af de få øjenvidnebeskrivelser af branden, der er bevaret, dels gennem hustruens brev til ægtemanden, dels gennem datteren, Mathildes beretning om, hvordan hendes mor, fru Hviid nåede at få reddet børn, tjenestefolk, indbo og til sidst sig selv ud af et vindue på slottet, fordi porten allerede på det tidspunkt var styrtet sammen.

Åbningstider

ALLE DAGE

10:00 - 17:00

aktuelle ENTRÉPRISER

Voksne:​

​110 kr.

Studerende:​

55 kr.​

Gruppepris (min. 10 pers.):

90 kr. pr. pers.

Børn og unge under 18 år.

Gratis adgang​

Køb et årskort til Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

​Kontakt Koldinghus

MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Hent rutevejledning

CVR: 18119897

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk