Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

LOKALEOVERSIGT

Riddersalen

Riddersalen var det fornemme, repræsentative rum i middelalderens og renæssancens slotte og herregårde. Når de officielle pligter var vel gennemført, blev salen omdannet til fest- eller dansesal. Riddersalen lejes idag ud til bl.a. festmiddage, receptioner, koncerter og konferencer.

Max 190 siddepladser

Kirkesalen

Slotskirken blev bygget af Christian 4. i ca. 1600. I dag anvendes Kirkesalen til bl.a. borgerlige vielser, konferencer, koncerter, reklamefotografering og receptioner.

Max 130 siddepladser

Bibliotekssalen

Bibliotekssalen, der blev indrettet i 1915-17 af materialer hentet fra Det Kongelige Biblioteks gamle bygning i København, er en meget smuk sal i Louis Seize-stil med udstilling af porcelæn og fajance. Salen er velegnet til produktpræsentationer, møder og konferencer.

Max 112 siddepladser

Christian 3.s kapel

Kapellet er Nordens første protestantiske kirkerum. Ved restaureringen af kapellet har vi skabt et ærværdigt rum, der i materialer, former, farver og belysning skiller sig ud fra den øvrige del af slottet. Rummet er indrettet som auditorium med projektor, lydanlæg/teleslynge, trådløst netværk og mulighed for mørklægning.

Max 70 siddepladser

Særudstillingslokalet

Lokalet er oprindeligt museets gamle kunstsal med hvide vægge og direkte udgang til Slotsgården. Lokalet er særligt velegnet til produktpræsentationer og arrangementer med stående buffet.

Max 150 siddepladser

Dansesalen

Dansesalen, den tidligere Krigsmindesal, blev indviet i begyndelsen af 1600-tallet af Christian 4. Med sine 57 meter var den Danmarks næstlængste riddersal - kun overgået af festsalen på Kronborg. Salen er nyrenoveret og danner ramme om forskellige arrangementer når det ikke anvendes til særudstillinger (Foto er på vej).

Max 260 siddepladser

Det blå værelse

Det blå værelse er et hyggeligt rum i Luis Seize stil, som ligger i forlængelse af bibliotekssalen. Værelset er udstyrret med et ovalt bord.

Max 12 siddepladser

Skolestue i tårn

Skolestuen, der er placeret i Christian 4.s Kæmpetårn er et enkelt og smukt rum indrettet med borde i skolebordsopstilling. Rummet er 100 kvadratmeter.

Max 32 siddepladser

Slotsgården

Slotsgården, der ligger omkranset af slottets høje mure, har brostenbelægning.

I midten står Fortuna-springvandet i bronze og granit skabt af billedhuggeren Jette Vohlert i 1994. Slotsgården har været brugt til rock- og operakoncerter og kan med fordel lejes til koncerter og andre udendørsarrangementer.

Max 400 siddepladser

Staldgården

Staldgården var en del af borgen Koldinghus, der blev anlagt på grænsen mellem Nørrejylland og Sønderjylland i 1268. Staldgården kan lejes til fx koncerter, markeder og firmaarrangementer. Kontakt Styrelsen for Slotte og Ejendomme på

tlf. 33 95 42 00.

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.