Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

KONGELIG GOD UNDERHOLDNING

Deltag i et spændende arrangement med fægtekunst, dans, levende fortællinger og betagende musik.

I det 17. og 18. århundrede afholdt den siddende konge ofte store, prægtige fester på Koldinghus. Fester med dans, musik, druk og utallige retter mad. Underholdning og festlige indslag var altid en fast bestanddel af kongens store fester.

Til dette arrangement kan I høre om nogle af de store fester, som vi ved har fundet sted i Riddersalen: bl.a. Chr. 4 s Store Ridderfest i december 1616 og Frederiks 4 s maskebal i 1712. I får også selv mulighed for at prøve kræfter med dans og fægtning, der var faste indslag ved Kongens fester.

I kan opleve:

Den ædle fægtekunst. Slottets professionelle fægtemestre fører jer sikkert igennem nogle sjove og udfordrende øvelser.

At danse en af tidens populære danse. I får hurtigt styr på trinene under dansemesterens kyndige vejledning.

Musikalske intermezzoer med kendte, og knapt så kendte, toner.

Muntre fortællinger om livet ved hoffet på Koldinghus.

Halløj på Slottet præsenteres af slottets samarbejdspartnere, trioen Corde di gioia – Strings of Joy og SkuespilsKompagniet THE ARMOURY, der vil give jer en oplevelse, I sent glemmer.

Varighed: ca. 2,5 time

Antal deltagere: Max. 50 deltagere

Pris: 7.000 kr. + entré til museet Se priser her

Arrangementet tilbydes også på engelsk.​

Booking:

Dorte Lindstrøm, dl@koldinghus.dk eller pr. telefon 79 79 10 75

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.