Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

caroline mathilde & skønhedsidealer

I 1766 tilbringer den 15-årige engelske prinsesse, Caroline Mathilde, en nat på Koldinghus. Prinsessen kommer fra Altona i Tyskland og skal videre til København, hvor hun skal giftes med den danske konge, hendes 17-årige fætter, Christian 7.

Caroline Mathildes overnatning på Koldinghus bliver et af de sidste royale besøg på Koldinghus.

På sin rejse fra England til Danmark medbringer Caroline Mathilde sit personlige toiletgarniture. Et sæt, der efter al sandsynlighed er en gave fra hendes bror, den engelske konge Georg 3. Det rokokoinspirerede toiletgarnituret er udført af den engelske sølvsmed Thomas Heming i 1766 og består af 30 dele i forgyldt sølv samt en læderbetrukket kuffert, hvori garnituret kan anbringes. 

Kufferten vejer 90 kg!!

Alle sættets dele har indgraveret Caroline Mathildes monogram, C. R., som står for Caroline Regina, der er den latinske betegnelse for hendes navn.

Toiletgarnituret bliver Caroline Mathildes trofaste følgesvend gennem hendes turbulente liv og frem til hendes død i 1775.

> Hvorfor er det vigtigt at have 30 genstande i sit toiletgarniture?

> Hvilke skønhedsidealer var der dengang?

> Er der nogen sammenhæng mellem skønhedsidealet den gang og i dag?

> Hvorfor har vi i det hele taget skønhedsidealer?

> Findes der skadelige skønhedsidealer?

> Hvilken betydning har de sociale medier for vor tids skønhedsidealer?

I omvisningen får eleverne en indføring i Carolines Mathildes liv, i genstandene i den imponerende toilettaske og kommer selv til at forholde sig til emnet skønhedsidealet.

Omvisningen er dialogbaseret og med elevopgaver undervejs.

Omvisningerne er tilrettelagt og tilpasset til mellemtrinnet og udskolingen og arbejder hen mod følgende færdigheds- og vidensmål:

​​

Dansk efter 4. kl.

Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper

Dansk efter 6. kl.

Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer

Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet

Dansk efter 9. kl.

Eleven kan argumentere og informere

Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog

Historie efter 4. kl.

Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv

Historie efter 6. kl.

Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum

Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden

Historie efter 9. kl.

Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder

Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger nutidsforståelser og fremtidsforventninger

Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling

Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab efter 6. kl.

Eleven har viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel

Eleven kan analysere normer og idealer for sundhed

Eleven har viden om normer for køn og krop

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab efter 9. kl.

Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt, historisk og globalt perspektiv

Håndværk og design 4.-7. kl

Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt, historisk og globalt perspektiv

Eleven har viden om bløde og hårde materialers egenskaber

Inspiration til at arbejde på skolen før og efter forløbet:

> Se filmen En kongelig affære – historie

> Arbejde med førstehåndsindtryk - historie

> Arbejde med opbevaringsgenstande – håndværk og design

> Arbejde med kropsidealer - DR.DK - dansk og sundheds- seksualundervisning og familiekundskab

Varighed:

1 time

Bestilling af undervisningstilbud

Design- og kunstlærer Karen Bech

E-mail: KBJ@TRAPHOLT.dk

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar
​Museet er lukket alle mandage i januar 2019.

ENTRÉPRISER

Voksne: 95 kr.

Studerende: 50 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Gruppepris (min. 10 pers.): 75 kr. pr. pers.

ENTRÉPRISER HØJSÆSON (28. april - 3. november 2019)

Voksne: 125 kr. 

Studerende: 65 kr.

Gruppepris (min 10. pers.): 100 kr. pr. pers.


​Bliv medlem af Museumsklubben Koldinghus og få gratis adgang året rundt >