Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

SOGNE OG STATIONSBYER FOR 100 ÅR SIDEN

Tema-dag med aktiviteter, 0.- 10. klasse

Elever fra Vamdrup Private Realskole, fotograferet omkring 1910. Læg mærke til drengen i midten, klædt i matrostøj. Det har garanteret ikke været morsomt at stille op i, når alle de andre drenge var klædt i jakkesæt og slips.

Lokalhistorisk arkiv i Vamdrup. Klik på billedet for stor størrelse.

Beskrivelse

Selv om det hedder Kolding Kommune og Kolding by er klart det sted, hvor der bor flest mennesker, er den ikke det eneste spændende sted i kommunen. Livet i omegnen var og er mindst lige så spændende, og har sin egen historie, der bare venter på at blive fortalt.

Vi koncentrerer os om, hvordan livet var for 100 år siden. Først vil vi gennem lysbilleder fortælle om livet på landet og i stationsbyerne. Indtil videre har vi nået at udarbejde foredrag for følgende skoler:

Alminde-Viuf Fællesskole: Livet i Almind og Viuf sogne

Bakkeskolen: Livet i Seest Sogn

Bramdrup Skole: Livet i Bramdrup Sogn

Christiansfeld Skole: En kamp mellem dansk og tysk

Dalby Skole: Livet i Dalby Sogn

Eltang Skole: Livet i Eltang Sogn

Fynslundskolen: Livet i Lejrskov og Jordrup sogne

Harte Skole: Livet i Harte Sogn

Lyshøjskolen: Livet i Ndr. Bjert Sogn

Kongeåskolen: Livet i stationsbyen Vamdrup

Kongsbjergskolen: Livet i stationsbyen Lunderskov

Sdr. Bjert Centralskole: Livet i Bjert Sogn

Sdr. Stenderup Centralskole: Livet i Sdr. Stenderup Sogn

Skanderup-Hjarup Forbundsskole: Livet i Skanderup og Hjarup sogne

Vester Vamdrup Skole: Livet i stationsbyen Vamdrup

Vonsild Sogneskole: Livet i Vonsild Sogn

Ødis Sogneskole: Livet i grænsesognet Ødis

Bagefter er der smagsprøver på datidens madlavning. Bare rolig. Der er ingen grund til at glæde sig. Hvorfor? Det skal I nok opdage….

Så er det tid til at komme i skole. Museumslæreren bliver nu til den strenge førstelærer Mikkelsen, der vil undervise børnene i landsbyskolen. Ve den, der ikke kan sine salmevers…..! Der bliver plads til dansk, regning og hvis børnene er søde, måske en lille historie. Vi tager dog eleverne med udenfor undervejs og afprøver datidens lege i skolegården.

Kort fortalt: Det bliver en travl dag!

Folkeskolerelevans

Emnet er næsten skrevet ind i formålsparagrafferne for faget historie. Stk. 2 taler således om at undervisningen skal ”udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne.” og stk. 3 taler om man skal ”stimulere elevernes evne til indlevelse”.

I trinmålene efter 4. klasse taler man om, at eleverne skal kunne ”fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterede sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom” og ”fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis.”

Varighed

Det nøjagtige forløb aftales med museumslæreren, men vil normalt vare ca. 2 klokketimer

Elevforudsætninger:

Ingen – anden end lyst til at lege…!

Forslag til viderearbejde

Emnet er knyttet til museets emnekasse: ”En dag i skole med oldefar og oldemor”. Det er en kasse, der gør det muligt at genskabe en skoledag hjemme på skolen – et spanskrør må man dog selv fremskaffe…! Emnekassen kan lånes hos Pædagogisk Central. Din skolebibliotekar ved hvordan.

Bestilling af undervisningstilbud

Folkeskolelærer Kim Mikkelsen

Sdr. Vang Skole i Kolding

E-mail: km@koldinghus.dk

Tlf.: 79 79 10 95

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.